Læserbrev Travet.dk

Travet.dk har modtaget flgende læserbrev fra Henning Scharstein.

Det er altid muligt at indsende eller svare på andres læserbreve på Ulrik@Travet.dk.

Så bringer vi disse uredigeret.

Som aktiv gør jeg mig også ligesom en masse andre mine tanker omkring hvad der skal til for at transporten skal vokse. En ting er sikker, vi har en fantastisk sport som det er svært at komme helt ud af. Herunder nogle synspunkter og emner til en åben dialog.

For det første skal det lige nævnes at jeg bestemt gerne ville påvirke udviklingen i sporten via mere officielle kanaler, frem for i et læserbrev. Men ærligt talt, så tror jeg ikke at der sidder nogen ved magten i dansk travsport som “gider lytte til lille mig”… (Dette er ikke ment som brok)

Emner til debat 1

– Propositioner i formløb Hvis man tænker over hvad formålet med at kører formløb er, så er det ved at skabe løbsmuligheder for heste som ikke længere kan klare sig i klassen de tilhører jf deres indvundende præmiekroner. -Så langt så godt…

Forslag 1 Hvad med at formløb fortrinsvist var for de heste med færrest point.? Ja det kan give løb med lavere kvalitet, men husk på at dem der starter i formløb med flest point i dag, også er de heste der samlet set ville have en bedre chance for at klare sig i klasseløbene, eller de nye tidsløb.

Forslag to Maks tillæg i almindelige formløb sættes til eksempelvis 40 meter. Heste der ville skulle starte fra større tillæg må søge andre løbsmuligheder (evt tidsløb). Dels mister heste der altid skal jagte for at få fat i konkurrenterne ofte lysten til at løbe travløb, og dels er det meget dyrt at skulle starte x antal gange for at få hesten lettet 20, 40 eller 60 meter.

 2 – Licens kategorier

Nu er jeg ikke det nye håb som amatørkusk, så ville talentet nok have slået igennem for længst. Og jeg er vild med at se dygtige unge mennesker i sporten, og derfor har jeg tænkt meget over hvad vi kan gøre for at forbedre sporten for dem hvor championater og mesterskaber virkelig betyder noget.

Der er i dag meget få kuske med jockeylicens i Danmark, og vi har virkelig mange amatører fordelt udover hele landet. Jeg syntes at man bør kigge på en ny løsning når det kommer til inddeling i licens kategorier. Visse amatører virker i dag som catchdriver og rejser rundt på landets baner for at køre løb for andre.

Der er to problemer i dette. Nr. 1, de øvrige amatører kuske kommer aldrig i nærheden af, at være med i en kamp om de bedste pladser på championatslisterne. Og nr. 2, de bedste kuske (de semi professionelle) får aldrig den modstand der skal til for at de udvikler sig, og de behøver ikke kæmpe særlig hårdt for deres titler.

FORSLAG – Lav et nyt regelsæt hvor landets bedste amatører dyster mod kuske med jockeylicens. Hvert år d. 31. december rykker kuske op eller ned i ligaerne. Lykkedes mine tanker, så vil en flok kæmpe om at blive en del af den bedste liga.

Herved vil vi få skabt en sport hvor alle får noget at kæmpe for henover hele året.

3 – Står bøderegnen mål med forseelsernes størrelse.?

Eksempel nr et.: Eksempelvis så kan jeg som kusk i et travløb være til gene for en eller flere konkurrenter og få en bøde på kr. 400. Holder jeg en hest ved tilbagevejning efter et montéløb uden at have hjelm på, så koster det hele 500 kroner. Ja jeg skal have en hjelm på og det har jeg altid. Men hvem risikerer det at gå udover andre end mig selv.

Eksempel nr. to.: Kommer jeg ved en fejl til at varme en hest op uden nummerskilt på, så koster det straks en bøde. Burde en påmindelse om at huske det ikke være nok, eller skal det være dyrt at begå selv små fejl.?

Eksempel nr. tre.: Dyrt er transport og det er okay, alt der er sjovt i livet koster penge. MEN vi vil rigtig gerne have flere unge mennesker ind i vores sport, og det er de færreste unge mennesker der sover med hovedet på en stor pengesæk.

For ca. en måned siden var en ung amatør taget over broen for at starte hesten i et amatørløb på Lunden. Hesten var tippet vinder, og spillet som vinder, så alt så lovende ud på forhånd. MEN så kom løbet. To opstarter og hesten var bortvist…! (Helt ok, sådan er reglerne). Samlet bøde lød på kroner 800, hvilket er lige efter reglerne grundet størrelsen på præmierne… Men er det samlede regnestykke lyder på “ikke vundet præmie x antal kr” + bøde kr. 800 + omkostninger til transport kr. 3.000 + indskud og boksleje mv. x antal kroner.

Er dette ikke en hurtig måde at få folk til at kigge sig om efter en ny hobby…?

En sluttelig kommentar Dansk Hestevæddeløb har tidligere iværksat undersøgelser af hvilken vej en typisk hesteejer kommer ind i sporten. Men jeg har desværre ikke set noget konkret komme ud af dette ellers gode arbejde. Jeg ville ønske at jeg kunne gøre noget for sportens fremtid. Jeg har nogle ideer, men det er en stor fælles opgave.

Sportslige hilsner Henning Scharstein

Vi skal have Lige Præmier, ikke Drenge- og Pige-Præmier!

Sammenfatning

af Morten Thanning Vendelø, medlem af Det Danske Travselskab

Den mangeårige kønsbaserede økonomiske diskrimination af hoppeejerne i Dansk Travsport kan ikke fortsætte. Den udgør en stor økonomisk belastning for opdrætter og ejere af travhopper, og står desuden i vejen for den rekruttering og fastholdelse af hesteejere og opdrættere, der er så vigtig for sportens overlevelse.

I mine tidligere indlæg om uens præmiesummer i årgangsløbene har jeg beskrevet de direkte negative økonomiske konsekvenser for opdrættere og ejere af travhopper, der, selvom de har de samme udgifter til opdræt og hold af travheste som opdrættere og ejere af hingste/vallakker, årligt får udbetalt 1,4 mill. kr. mindre i opdrætter- og præmiepenge end opdrættere og ejere af hingste/vallakker.

Jeg har beskrevet de afledte negative økonomiske konsekvenser for opdrættere af travhopper, der må leve med, at auktionspriserne på hoppeåringer er 30%-35% lavere end på hingsteåringer, selvom udgifterne til opdræt af åringer er de samme uanset, hvilket køn hestene har.

Jeg har vist, at de indskud hoppeejerne indbetaler til årgangsløb med uens præmiesummer for de to køn, i alle tilfælde giver de deltagende hopper adgang til at konkurrere om væsentligt færre præmiekroner per indskudskrone end de deltagende hingste/vallakker.

Jeg har vist, at åbne årgangsløb, f.eks. Dansk Trav Derby, reelt set er løb for hingste/vallakker, mens årgangsløbene for hopper, f.eks. Dansk Hoppe Derby, i sagens natur er løb for hopper.

Jeg har lavet prognoser for indskudsindbetalingerne til årgangsløb med uens præmiesummer. Prognoserne viser, at de indskud ejerne af hingste/vallakker indbetaler ikke kan finansiere præmiesummen i Dansk Trav Derby, mens de indskud hoppeejerne indbetaler overfinansierer præmiesummen i Dansk Hoppe Derby. I O-årgangen vil den forventede præmiesum i Dansk Trav Derby (kr. 800.000) være underfinansieret med ca. kr. 145.000, mens den forventede præmiesum i Dansk Hoppe Derby (kr. 450.000) vil være overfinansieret med ca. kr. 85.000.

Finansieringen af præmiesummen i årgangsløb med uens præmiesummer for de to køn

Det er vigtigt at vide, at der ikke findes nogen sammenhæng mellem de indbetalte indskud og præmiesummerne i årgangsløb med uens præmiesummer for de to køn.

Når præmiesummerne i Dansk Trav Derby og Dansk Hoppe Derby skal finansieres tages der ikke hensyn til, hvor stor en andel af indskuddene, der er betalt for h.h.v. hingste/vallakker og hopper. I stedet anvendes den praksis, der nedenfor gennemgås med O-årgangen som eksempel.

1)    De forventede præmiesummer i Dansk Trav Derby og Dansk Hoppe Derby er på h.h.v. kr. 800.000 og kr. 450.000. Desuden er der to Consolationsløb hver med en forventet præmiesum på kr. 100.000. D.v.s. det samlede præmiebeløb der skal finansieres er kr. 1.450.000.

2)    De betalte indskud til derbyløbene for O-årgangen vil være samlet på én konto, hvor der ifølge den udarbejdede prognose vil stå kr. 1.188.000 (hvoraf kr. 654.000 er indbetalt for hingste/vallakker og kr. 534.000 er indbetalt for hopper). Derfor må man hente yderligere kr. 262.000 fra den generelle præmiekonto hos DHV/DTC.

3)    Fra den samlede pulje på kr. 1.450.000 tager man kr. 200.000 til de to Consolationsløb for h.h.v. hingste/vallakker og hopper. Restbeløbet er derefter på kr. 1.250.000.

4)    De resterende kr. 1.250.000 fordeles med ca. 65% til Dansk Trav Derby og ca. 35% til Dansk Hoppe Derby, hvilket i dette tilfælde vil være h.h.v. kr. 800.000 og kr, 450.000.

5)    Hvis præmiechancen er aktiveret, forøges præmiesummerne i de to løb med midler fra unghestesatsningen. For Dansk Trav Derbys vedkommende med kr. 400.000, og for Dansk Hoppe Derbys vedkommende med kr. 225.000.

Den kønsbaserede økonomiske diskrimination af hoppeejerne kan nemt stoppes

Det er vigtigt, at ledelserne i DHV og DTC hurtigst muligt og senest ved udgangen af juli 2027 annoncerer, at der foreligger en ny situation, fordi det nu står klart, at årgangsløb med uens præmiesummer for de to køn udsætter ejere og opdrætter af travhopper for økonomisk diskrimination i et langt større omfang end man hidtil har været klar over.

Samtidig bør følgende ændringer af propositionerne annonceres og implementeres;

–       M-årgangen: De forventede præmiesummer i 4 års grand prix-løbene og derbyløbene ændres således, at de har samme størrelse for hingste/vallakker og for hopper. Startsmeldingsindskuddet ændres således, at det er ens i hovedløbene for h.h.v. hingste/vallakker og hopper.

–       N-årgangen og efterfølgende årgange: De forventede præmiesummer i 3 års grand prix-løbene, kriterieløbene, 4 års grand prix-løbene, og derby-løbene ændres således, at de har samme størrelse for hingste/vallakker og for hopper. Startsmeldingsindskuddet ændres således, at det er ens i hovedløbene for h.h.v. hingste/vallakker og hopper.

Juridisk set er der intet som forhindrer DHV og DTC i at implementere disse ændringer, fordi de tidligere offentliggjorte propositioner alene omtaler forventede præmiesummer, og forventninger kan som bekendt ændre sig.

Dansk Travsports Centralforbund står bag kursen, der kan rive dansk travsport fra hinanden

Af Lars Biel, cand.jur.

Med Vision Øresund har Dansk Hestevæddeløb (DH) sammen med Svensk Travsport, Jägersro og ATG lanceret et projekt, der i praksis vil afvikle Charlottenlund Travbane og flytte dansk travsports sportslige og kommercielle centrum til Sverige. Det fremstilles som en moderne og fremadskuende strategi, men realiteten er en helt anden. En hensigtserklæring er i denne forbindelse underskrevet mellem Svensk Travsport, Dansk Hestevæddeløb, Jägersro og ATG ifølge pressemeddelelse af 12. november 2025. Dansk Travsports Centralforbund (DTC) er det øverste og samlende organ for travsporten i Danmark.

Jeg har tidligere påpeget, at afvikling af Charlottenlund Travbane juridisk, økonomisk og historisk urealistisk. Travbanen ejes ikke af DH, men af Det Danske Travselskab (DTS), en selvstændig forening, hvis vedtægter bindende kræver, at formue og værdier kommer travsporten på Sjælland til gode. En afvikling kræver ikke alene DTS’ frivillige samtykke, men også en gennemgribende politisk proces i Gentofte Kommune med lokalplan, miljøvurdering og bred opbakning. Ingen af delene foreligger.

Lunden er kulturarv, ikke et driftsanlæg – kulturstøtten forpligter

Charlottenlund Travbane står ikke kun som et sportsligt fyrtårn – den er også en kulturinstitution, hvis værdi allerede er anerkendt af staten gennem tilskud fra udlodningsmidlerne. Da Folketinget i 2017 besluttede at liberalisere spil på hestevæddeløb og udfase den offentlige støtte, blev en del af midlerne netop fastholdt til idrætslige og almennyttige formål under Kulturministeriets område.

Det er et klart udtryk for, at hestevæddeløb og herunder Lunden som Danmarks historiske hovedbane indeholder en kulturel og samfundsmæssig værdi, der rækker langt ud over travsporten alene. Denne kulturstøtte gives ikke tilfældigt. Den gives, fordi Lunden repræsenterer kulturarv, lokalt fællesskab og en levende tradition, som staten vurderer værd at bevare. Netop derfor kan Charlottenlund Travbane ikke behandles som et almindeligt driftsanlæg, der frit kan afvikles. Når en institution nyder offentlig anerkendelse som kulturarv, følger der en forpligtelse til at værne om dens fortsatte eksistens – ikke afvikle den.

DH overskrider sit mandat med Vision Øresund

Men Vision Øresund rejser også et andet og langt mere principielt problem. Ifølge DH’s formålsbestemmelse er selskabets opgave følgende:

“Selskabets formål er på vegne af ejerkredsen (Dansk Travsports Centralforbund og Dansk Galop) drift af aktiviteter til brug for hestevæddeløbssporten i Danmark inden for områderne administration, marketing, økonomi, media og tv-aftaler samt udgivelse af publikationer og tryksager.”

Formålet er altså driftsmæssigt og administrativt. DH skal understøtte travsporten – ikke omlægge, omstrukturere eller centralisere den efter egne visioner.

Alligevel arbejder DH for at:

• erstatte Charlottenlund Travbane med svensk hovedbane,
• flytte løbsdage ud af landet,
• etablere et nyt trænings- og løbscenter på Skovbo,
• påvirke ejerforhold og struktur i dansk travsport.

Det er vanskeligt at se, hvordan disse tiltag kan rummes inden for selskabets formål. Der er tale om politisk-strategiske indgreb i travsportens infrastruktur og ikke administration.  

Når travsportens administrator bliver bookmaker: DH’s Bet25-ejerskab rejser alvorlige spørgsmål

Vision Øresund forudsætter, at DH skal have ejerskab af Bet25. DH har alene forklaret, at et medejerskab af Bet25 skal ”give sporten direkte indflydelse, en stærkere kobling mellem sport og spil og et fælles ansvar for udviklingen af spilproduktet – i tæt samarbejde med Svensk Travsport”. Men netop denne begrundelse understreger problemet:

DH bevæger sig fra at være et drifts- og serviceorgan til at være en aktør, der aktivt indgår i et kommercielt spilpartnerskab med en udenlandsk bookmaker.

En sådan konstruktion skaber ikke blot en utilsigtet afhængighed af svenske interesser, men den udvisker også den nødvendige armslængde mellem travsportens administration og spiludbyderen, som DH ifølge sit formål burde værne om, ikke opbygge. Det rejser alvorlige spørgsmål om gennemsigtighed, styring og danske interesser i et projekt, der hævdes at være udviklet til gavn for travsporten herhjemme.

Bet25 – et dansk spilleselskab ejet 100 pct. af svenske ATG

Men realiteten er, at Bet25 på nuværende tidspunkt er 100 pct. ejet af svenske ATG, Svensk Travsports eget spilleselskab og en af hovedarkitekterne bag Vision Øresund.

Dermed befinder dansk travsport sig i en situation, hvor:

• Travsportens danske administrationsselskab (DH),
• samtidig arbejder tæt sammen med – og reelt i forlængelse af – et udenlandsk spilleselskab, som ejer Bet25 fuldt ud.

Når DH samtidig driver visioner om at flytte dansk travsports løbsdage, synlighed og omsætning til Sverige, er spørgsmålet uundgåeligt:

Det er legitimt at drive spil, men det er ikke legitimt at lade kommercielle interesser styre en strukturændring, som fundamentalt vil ændre travsportens kulturhistoriske og økonomiske bæreevne. Det er i strid med formålet, og det risikerer at undergrave tilliden mellem DH og de aktører, selskabet netop skal tjene.

Når ejeren (DTC) giver et ulovligt mandat – DTC’s ansvar kan ikke ignoreres

Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt at rette kritikken mod DH alene. For selv om DH i dag fremstår som afsender af Vision Øresund, er det i realiteten DTC, der har sat processen i gang og givet det formelle mandat til de danske forhandlere. Det fremgår udtrykkeligt af DH’s egne dokumenter, hvor det beskrives, at hensigtserklæringen med Svensk Travsport blev “forhandlet med afsæt i mandat fra DTC”.

Dermed er ansvaret dobbelt

DH handler uden for sit formål, men det gør DH, fordi DTC har instrueret det. Og her opstår et mere alvorligt, men overset, problem:

DTC kan ikke lovligt pålægge DH at gennemføre handlinger, der ligger uden for DH’s vedtægtsbestemte formål. DTC´s mandat kan ikke udvide selskabets formål; det kan kun vedtægterne. Hvis DTC alligevel instruerer DH i at afvikle en travbane, ændre travsportens struktur eller gå ind i kommercielle spilsamarbejder, er mandatet ugyldigt, og de beslutninger, der træffes i forlængelse af det, kan tilsidesættes.

Når DTC både udsteder mandatet og bagefter giver “fuld opbakning og tillid” til DH’s forhandlere, samtidig med at man presser Charlottenlund Travbane til at acceptere visionen “inden for rammerne af hensigtserklæringen”, får vi et styringsmæssigt vakuum.

Et ulovligt mandat kan kun føre ét sted hen: Mistillid til ledelsen

Hvis DTC instruerer sit driftsselskab (DH) i at handle ulovligt, falder ansvaret ikke kun på den, der udfører, men i høj grad på den, der har lagt mandatet. Vision Øresund er derfor ikke blot et eksempel på, at DH bevæger sig uden for sit formål.

Det kan ingen seriøs debat om travsportens fremtid ignorere. Når Vision Øresund bygger på et mandat, som aldrig burde have været givet, må konsekvensen være lige så klar som problemet: Der må udtrykkes mistillid til ledelsen i både DTC og DH.

For hvis to organisationer med så afgørende ansvar bevidst fører travsporten ud i et formålsstridigt og juridisk uholdbart projekt, undermineres ikke blot processen, men selve tillidsgrundlaget mellem ledelsen og den travsport, de er sat til at forvalte. Mistillid er i den situation ikke et dramatisk greb, men en nødvendig markering af ansvar.

Læserhenvendelse fra Jørgen Jensen (Stald Rita). Læserbrevet er bragt som modtaget.

Syltetid

Har travsporten ladet sig inspirere af at det er årets syltetid.

Den verserende dopingsag mod Bo Westergaard (B W) som startede i marts d.å. og nu 4 mdr senere stadig ikke har fundet sin afgørelse. Er den røget i en syltekrukke.  Det er frustrerende for hele sporten også for B W s uvished og det åbner for alle mulige tanker.

Hestesporten har fået endnu en sag om dyrevelfærd, nemlig indenfor dressur, som man oveni en tidligere sag skal tage stilling til. Det er møgubehageligt for ledelsen, men man er nødt til at tage en hård beslutning.

En undskyldning og en lille bøde er ikke nok. Hvis det er ligesom med doping er nødvendigt at mishandle heste for at få dem til at agere, som træneren ønsker, ja så har sporten ingen berettigelse.

Ydermere skal man være opmærksom på, hvis EU begynder at interessere sig hvordan sporten egne organer håndterer disse sager , ved man ikke hvor det kan ende. Der er allerede en EU Parlamentariker der har ytret sig.

Hermed en stærk opfordring til travet, få  NU sagen mod B W afgjort omgående, så sporten kan begynde at få genoprettet tilliden til sporten.

Med venlig hilsen

Jørgen Jensen

Fotos af

Burt Seeger af Jørgen Jensen/Stald Rita.