Team Westergaard til Norge
Team Westergaard til Norge i dag.
Nicklas Korfitsen er i topform inden staldens starter på Bjerke. Det unge stortalent har vundet løb to dage i træk, og flere kan være indenfor rækkevidde i dag.
I dag kører Nicklas Korfitsen trioen Thai Hawaii, Painted Genius og Thai Kansas, mens Thai Mississippi får Per Oleg Midtfjeld i sulkyen.
Løbene fra Bjerke kan følges fra kl. 17.00.
Aalborg-træneren Bo Westergaard er ikke bleg for at give sine ansatte mange køreture, og det kan også mærkes hos Nicklas Korfitsen.
2021: 31 sejre i 224 starter – 1.178.291 kr. indkørt
2020: 48 sejre i 173 starter – 973.357 kr. indkørt
2019: 17 sejre i 83 starter – 290.750 kr. indkørt
2018: 11 sejre i 65 starter – 200.500 kr. indkørt
Han har taget den lange vej via ponysporten, og sidenhen er det blevet til flere udlandsophold. Han er således godt skolet samt har Nicklas Korfitsen papirerne i orden.
Han er dygtig, og Nicklas Korfitsen er en af de unge mennesker, som sporten indenfor de kommende år skal hænge hatten på. Evnerne i sulkyen og indstillingen til tingene, kan man ikke sætte en finger på.
Det viser sig også ved at den unge mand i 2020 blev kåret til Årets Komet af Hestesportens Galla.
Det er kun fremtiden, der kan vise, hvor langt det kan række for Nicklas Korfitsen, der udover Danmark, Norge og Sverige også har vundet i USA.
Foto Burt Seeger.






