Træner – Absurd og usmageligt
Det seneste døgn, har Skive-træner Christina Beck oplevet bagsiden af medaljen ved at være travtræner.
Den nyblevne Skive-træner har startet en Wellness for heste, hvor hun tilbyder forskellige behandlinger. En del af disse behandlinger blev i går omtalt, og virksomhedens udstyr blev fremvist i en video på nettet.
Den video har fået meget omtale, og videoen er også tilsendt vores medie. I den forbindelse kontaktede vi Christina Beck for at høre ind til videoen og virksomhedens behandlinger.
“Jeg er meget glad, for du ringede. Jeg har fået tudet ørene fulde omkring denne video, og der har været mange som har “været efter mig”. Nogle har været decideret ondskabsfulde, indleder Christina Beck telefonsamtalen.
Jeg har været i kontakt med Peter Fog, og jeg har efterfølgende sammensat følgende skrivelse. Jeg overholder alle regler og kunne ikke drømme om, at gøre noget som ikke var tilladt.”

Christina Beck har lavet følgende svar.
“Der har været en del debat og rygter om behandlingen med Cryo. Den cryo behandling vi udfører i Horse Wellness Skive ER IKKE ULOVLIG.
Vi fryser ikke, vi køler.
Skrivelsen, som kom fra Dansk Hestevæddeløb i forrige uge, omhandlede de ekstreme tilfælde, som er decideret frysning, altså hvor det er i vævet og der er tale om en direkte frysning.
Det er ikke det vi udfører. Vi køler, og vi køler ikke benene længere ned end 3-4 grader, dvs. det samme som spa behandling, som faktisk kan gå ned til 1 grad.”

Jeg præciserer
“Vi vil gerne gøre opmærksom på, at der absolut ikke er tale om samme ting.
Jeg har i denne forbindelse været i kontakt med Peter Fog. Her bekræfter man at det vi laver, ikke er ulovligt.
Har man derfor spørgsmål til ovenstående, kan man enten henvende sig til Peter Fog eller til Christina Beck.”
Tags: Christina Beck






