Travtræner med første sejr i fem sæsoner
Der skulle gå 129 starter og vi skal tilbage til den d. 5. december 2015 for at finde seneste kuskesejr til Charlottenlund træner Alex Haagensen. I dag sad den der, da Alex Haagensen formåede at køre Zara Liljekvist-ejet Betsy til sejr på Nykøbing Falster Travbane.
Alex Haagensen benytter sig primært af gæstekuske til hans heste, men af og til sætter Lunden-træneren sig selv i sulkyen som i dag. I dag kørte Alex Haagensen et fint disponeret væddeløb.
Betsy kom undervejs til at sidde i femte par udvendigt, inden Alex Haagensen valgte at søge ud i tredje par udvendigt. Her lukkede Betsy afstanden op til de foranliggende, og så hoppen så stærk ud på sidste langside.
I sidste sving søgte Alex Haagensen ud i banen og via en stærk afslutning kunne Lunden-træneren sende egentrænede Betsy først over målstregen i tiden 1:16,6/2200 m. Volte.
Alex Haagensen er således på tavlen i år. I det daglige driver Alex Haagensen en trænervirksomhed med 15 heste på træningslisten. En af nyerhvervelserne er italienske Tyrrell As, som for nylig er formidlet gennem salgsmenuen på Travet.dk.
Se dagens sejr her.






