Ung dansker rundede 500.000 i dag
For første gang i karrieren har danske Patrick Larsen indkørt over 500.000 NOK på en sæson. I dag blev det til sejr på Bodø. Det var den unge danskers 12 sejr i år.
Patrick Larsen vandt med Tone Merete Pettersen-trænede Myr Faksen i 1.23,0/1640 meter voltestart til 18.000 NOK. En fin indsats af kusk og hest dannede grundlag for sejren.
Se løbet her.
Det er en ung og ihærdig ung mand, der vil frem i tilværelsen og i disse år forfølger Patrick Richard Larsen drømmen om en karriere indenfor travsporten. Patrick Richard Larsen har været en del af travsporten i flere år trods sin unge alder.
Det er blevet til flere ophold hos professionelle trænere, og det hele startede med ponysporten. I dag er Patrick Larsen ansat hos Kristian Malmin, der har mellem 80 og 90 heste tilknyttet.
Ansat hos norsk stortræner
Patrick Richard Larsen tog i oktober måned 2019 til Norge, som bare 16-årig. Richard Larsen tog I 2019 turen til Norge. I sidste måned kunne Patrick Richard Larsen overfor Travet.dk fortælle:
– Jeg har ikke været så længe hos Malmin, men jeg er meget glad for tingenes tilstand netop nu. Jeg trives fantastisk og har allerede fået mange fine chancer. Det er en tiltro, som jeg sætter stor pris på.
Vi har mellem 80 og 90 heste netop nu, og jeg følger at tingene kører på. Jeg får masser af tillid, og jeg håber selvfølgelig, at det fortsætter med at køre på.
Jeg skal også køre Norsk Mesterskab for jockeyer i år, hvilket er første gang for mig, og så er jeg lidt i tvivl, om jeg må komme hjem til Danmark og køre DM. Det kunne jeg godt tænke mig at prøve i år. –
Invitation
– Du må komme herop og besøge os en dag. Vi holder til en time fra Oslo i noget der hedder Hønefoss, og vi har fantastiske træningsfaciliteter, hvor vi træner meget i bakker, uddyber Patrick Larsen.
Jeg trives i Norge, og har ingen aktuelle planer om at skulle hjem til Danmark foreløbigt., afrunder den unge dansker.
Privatfoto
–


