14 årig kan blive årets hest i Skive
Poeten Blåbjerg gik i front i kampen om at blive Årets Hest på Skive Trav. I dagens afsluttende formløb blev det til sæsonens fjerde sejr og i kraft af flere andenpladser bringer Poeten Blåbjerg sig i front inden de sidste to løbsdage i Skive.
Poeten Blåbjerg er efterhånden blevet 14 år gammel og er således i gang med den sidste måned af væddeløbskarrieren. Poeten Blåbjerg er opdrættet af Villy Christensen og har de senere år været ejet af Klaus og Per Ryberg.
Karrieren har budt på 213 starter, hvilket har resulteret i 21 sejre og 444.700 kr. Det er en væddeløbskarriere, der blev indledt som 2-åring tilbage i 2009.
Poeten Blåbjerg blev som 2-åring nr. fem i Dansk Opdrætningsløb for Christian Lindhardt.
Nr. to i Dansk Trav Kriterium
De fine resultater stoppede ikke her, og i 3-års sæsonen imponerede Poeten Blåbjerg ved at blive nr. to i Dansk Trav Kriterium. En præstation, der indbragte 170.000 kr.
Det samme år blev det til en sjetteplads i Grand Circle 3 års championat for hingste og vallakker 2010. Et løb der blev vundet af John Friis-trænede Politiken.
Det blev derefter ikke til mere i årgangssammenhæng for Poeten Blåbjerg.
I år det indtil videre blevet til fire sejre, og føring i kampen om at blive årets hest i Skive.
Årets 9 sejr til Per Ryberg
Per Ryberg sikrede sig i går sæsonens niende sejr og den unge Skive-amatør er i gang med sin bedste sæson nogensinde. Per Ryberg tog licens allerede i 2014 og havde forinden kørt ponyløb.
Skive-amatøren er også med i striden om at blive amatørchampion i Skive. Dennis Kristiansen fører med en enkelt sejr i forhold til Per Ryberg og da Dennis Kristiansen fik en udelukkelse med sig hjem fra gårsdagens løbsdag, er der spænding til de sidste trods Dennis Kristiansen har flere andenpladser.
Det kræver en god afslutning på 2021.
Der resterer to løbsdage i Skive og de afvikles henholdsvis den 18 december og den 28 december.
Foto Flemming Andersen






