Aarhus-træner med tur til Falster
Selvom sidste sæson var god, så har Aarhus-træneren Lillian Uglebjerg foreløbigt haft en endnu bedre sæson i 2024.
I dag går turen til Falster, og det er med fire heste i transporteren. Tre af disse skal køres af René Kjær, mens Birger Jørgensen sidder bag den sidste.
De tre heste som René Kjær skal køre er I’mawinner, Love Lii og Jackie O H S, og det kan godt være med en eller flere vindere i blandt dem.
Birger Jørgensen får chancen bag Freddie Silvåkra, som vendte tilbage efter pause senest, hvor den også startede på Falster.
Det endte med sejr til Freddie Silvåkra, som Birger Jørgensen kører, idet René Kjær i samme løb sidder bag Hurricane K K.

Har gjort det godt i år
Lillian Uglebjerg er i gang med sin syvende sæson som træner, og det går bedre og bedre år efter år for Aarhus-træneren.
Sin bedste sæson havde hun sidste år, hvor det blev til 38 sejre i 201 starter og 895.703 kroner indkørte til hesteejerene.
I år har Lillian Uglebjerg allerede rundet 500.000 kroner, og det er sket efter 101 trænerstarter, som har givet 16 trænersejre. De seneste år:
2023: 38 sejre i 201 starter – 895.703 kr. indkørt
2022: 31 sejre i 226 starter – 758.419 kr. indkørt
2021: 20 sejre i 164 starter – 382.104 kr. indkørt
2020: 10 sejre i 125 starter – 218.853 kr. indkørt
2019: Ni sejre i 147 starter – 350.231 kr. indkørt.

Travet.dk har tidligere skrevet
Lillian Uglebjerg rundede sidste år 100 trænersejre siden opstarten i 2018, og det ser ud til at fortsætte med god vind.
Lillian Uglebjerg har foruden sin træneruddannelse også en uddannelse som osteopat, til forskel for flere af hendes kollegaer.
En osteopat er uddannet til at behandle både voksne og børn og er specialiseret i at behandle hele bevægeapparatet.
Det kan være i form af gener fra en diskusprolaps, et hold i nakken eller ryggen, problemer med bækkenet efter en fødsel, følger efter en trafikulykke, piskesmæld, overbelastningsskader samt idrætsskader.
Foto af
Burt Seeger
Martin Timm Holmstav







