Spændende opdræt til start i aften
Hun har opdrættet flere spændende heste igennem tiderne, og i aften kan Berit Olsen se et nyt opdræt på ovalen på Falster.
Det er den treårige hoppe Amber Kiss, som Henrik Bernhard Johannsen ejer, og som Jægersro-træneren Preben Søvik har i træning.
Hesten var i prøveløb på Jægersro i sidste måned, og her kom den i mål i 1.20,7/2140 m. Volte, og opnåede dermed godkendelse.
På Falster har hesten gode forudsætninger i dens første start. Den har fået spor to over 2140 m. Volte, og i alt kommer otte heste til start.
Der er 7.000 kroner i førstepræmie i løbet, hvor der er fem præmier. Hesten er tippet som vinder i banens officielle program.

Spændende afstamning
Det er en spændende afstamning, som Amber Kiss har. Den har Love You og Hejsa Reerstrup som forældre.
Love You behøver egentlig ingen nærmere omtale. Den er far til mange millionærer rundt omkring. Blandt andet Quaker Jet med over 17.000.000 skr.
Moderen Hejsa Reerstrup har gjort det rigtig flot i avlen med fem afkom, der har tjent over 100.000 kroner i deres karrierer.
Den mest vindende er Obi-Wan, der vandt 3.240.748 kroner i sin karriere, der bød på 28 sejre i 94 starter.

Har opdrættet flere heste
Det er ikke Amber Kiss og Obi-Wan, som Berit Olsen står som opdrætter af. Det er flere gode heste på listen.
Ray-Ban gjorde det flot i sin karriere, hvor det blev til 13 sejre i 81 starter og i alt nåede hesten at tjene 822.550 kroner i karrieren.
En hest, som Medoc vandt også over 500.000 kroner. Den endte på 537.437 kroner, og i alt blev det til syv sejre.
I Sverige har en hest, som Bella Mont næsten tjent 500.000 danske kroner. Det blev til tre sejre i 36 start og præmier for 436.876 kroner.
Fotos af
Lasse Jespersen
Burt Seeger






