Konstruktive snakke i trænerforeningen
Positive øjne og optimistisk stemning prægede denne weekends generalforsamling i Dansk Travtrænerforening, hvor man talte om samarbejdet med Dansk Hestevæddeløb.
I weekenden afholdt Dansk Travtrænerforening af 1909 generalforsamling, hvor samarbejdet med Dansk Hestevæddeløb blandt andet var på agendaen.
Ifølge dem genvalgte trænerformand, Rene Kjær, har det været en lærerig weekend, og fra trænerforeningens side har man en positiv og konstruktiv tilgang til det fortsatte samarbejde med Dansk Hestevæddeløb, der nu står overfor en række organisatoriske ændringer.
Et samarbejde, der senest har udmøntet sig i, at DH Sport i dialog med trænerforeningen har valgt at vende tilbage til det oprindelige format for DM for Professionelle Travtrænere.
Spændende indhold
Generalforsamlingen bød også på et lærerigt foredrag med coach Lars Mogensen, der gav en række konkrete værktøjer til at håndtere den kommende tid i travsporten med en positiv tilgang.
Henrik Friis, direktør hos Bet25, var også trådt til, og gav et indblik i Bet25, og strategi og udviklingsmuligheder for sporten og spillet blev drøftet.
Der var genvalg til bestyrelsen, der udgøres af Jan Dahlgaard, Anders Pedersen, Morten Friis, Flemming Larsen (kasserer) og Rene Kjær (trænerformand).
Text og billede af Dansk Hestevæddeløb.







