Årets første føl hos Stutteri Shadow
Niels Jørgen Jensen fra Stutteri Shadow meddeler til Travet.dk at årets første føl er kommet til verden på Stutteri Shadow. I går kunne selvsamme Stutteri hente to opdrættersejre.
Lørdag nedkom den 15-årige Ramblin Rose Zet med et hingsteføl. Den nye hingst har Googoo GaaGaa som far.
Der er dermed tale om en helbror til Keeping The Shadow, der i sin 2-åris sæson satte rekord 1.15,5 på Jægersro.
Keeping The Shadow var i sidste sæson også nr. fem i Tuborg Jydsk 2-års Grand Prix. Her sad Kasper K. Andersen i sulkyen bag den Tomas Malmqvist-trænede traver.
Det bedst præsterende afkom efter Ramblin Rose Zet er derbydeltageren Forever Shadow ((Orlando Vici), der tidligere i karrieren var nr. fire i Dansk Trav Derby for Stefan Persson.

Fin morstamme
Der findes en fin hoppelinje i Stutteri Shadows nye føl. Mormor er således amerikanske Kramer Cascade, hvis afkom har indløbet mere end tre millioner svenske kroner.
Vi bemærker at fem af hoppens afkom har løbet 13 eller hurtigere. Den mest meriterende er millionæren Milton Zet med 1.6 millioner svenske kroner indløbet.
Hvis man går dybere til værks, er oldemor til det nye føl selveste Margit Lobell, og denne har bla. samme mor som den syvdobbelte svenske millionær Enjoy Lavec.
Margit Lobell, hvis afkom har indløbet 11.628.486 SEK.

Om Niels Jørgen Jensen
I Vrå i Vendsyssel ligger Danmarks største stutteri inden for travsporten herhjemme.
Gennem årene Niels Jørgen Jensens opdræt vundet næsten alle storløb i Danmark, og stutteriejeren har et stort og fast kundeklientel – både med hensyn til køb af ungheste, men også med opstaldede hopper og opdræt.
Niels Jørgen Jensen er sving fra tidlig morgen til sen aften – ikke blot i den travle bedækningssæson, men når der er mindre travlt på stutteriet, så kaster han sig over renovering af sommerhuse, der gøres klar til udlejning.
Niels Jørgen Jensen har også smagt den vidunderlige sejrssødme, som opdrætter af Dansk Hoppe Derby-vinderen Turner Shadow, trænet og kørt af Nicolaj Andersen.
Fotos af:
Hesselborg Foto
Stutteri Shadow







