Amber Kiss til Pernille Rasmussen
For få måneder siden satte Henrik Johannsen sit 2-årige opdræt Mirabelle Reine (Readly Express) i træning hos Søren Johansson.
Johannsen købte på Derbyauktionen 2022 en lillesøster til Danmarksmesteren Obi-Wan (vinder af over 3. mio. kr.) Der er tale om den svenskregistrerede hoppe Amber Kiss, der har Love You som far og Hejsa Reerstrup som mor.
Johannsen har gjort nu 4 årige Amber Kiss til en anpartshest forbeholdt hans egne venner og familiemedlemmer. En af anpartshaverne er Pernille Rasmussen, der idag søndag får hesten hjem til Hasmark Strand, hvor Amber Kiss skal tilrides, og hoppen gør sin første start i nyt regi 28. februar I Odense.
Hoppen kommer direkte fra træner Preben Søvik, Jagersro for hvem hun som 3-åring har startet to gange med sekundære placeringer. Nu har hoppen fået til tid til at vokse sig rigtig sammen, og Stald Amber Kiss ser spændt frem til hendes årsdebut.
På billedet ses Henrik Johannsen og Amber Kiss på Lunden dagen efter købet på Derbyauktionen i 2022.
Henrik Johannsen udtaler:
– Pernille Rasmussen er i min optik en af Danmarks bedste kuske, og jeg glæder mig over hendes lyst til at være anpartshaver i meget talentfulde Amber Kiss. Dermed kan hun B-træner både træne og køre hesten i professionelle løb. –







