Anderledes syn venter gæsterne i Alborg
Det er et noget anderledes syn end vanligt der møder både personale og heste på Racing Arena Aalborg i disse dage.
I dagene 18.-23. juli afholdes der landsstævne for Folkedansere og Spillemænd i Aalborg.
I den forbindelse bor en stor del af stævnedeltagerne på Racing Arena Aalborgs område.
Udover de dejlige rammer får stævnedeltagerne også en udsøgt forplejning tilberedt af banens staldcafe ”Hos Aaen”
p.s. Vi skal hilse og sige at både campister og heste nyder hinandens selskab, lyder det fra Racing Arena Aalborg til Travet.dk i dag.
Ovenstående skrivelse, er modtaget fra Racing Arena Aalborg.
Racing Arena Aalborg følger sportens udmelding.
Det er en realitet og efterhånden alment kendt, at udlodningsmidlerne til hestevæddeløbssporten går fra et niveau på ca. 77 mio.kr i 2021, udfases til ca. 16 mio. kr. i 2026.
Dansk Travsport har således 3.5 år til at blive selvkørende og økonomisk bæredygtige. Formand i DTC Egon Jensen udtalte i hans formandsberetning om sportens økonomi.
Det økonomiske grundlag for aftalen med Svensk Travsport skal ikke mindst ses i lyset af samarbejdet med spilselskabet Derby25, som er ejet af aktiebolaget Trav og Galop (ATG). Dette samarbejde er med til at skabe en del af det fremadrettede økonomiske fundament for hestevæddeløbssporten i Danmark.
Det er vigtigt at pointere, at dette økonomiske grundlag ikke kan stå alene, men uden aftalen med ST havde vores udfordringer været ret så uoverskuelige. Indtægtsprognoserne for de kommende år synliggør, at ST aftalen delvis kan kompensere udfasningen af midlerne fra Kulturministeriet via udlodningsloven.
Det er udenfor enhver tvivl, at vi i sporten selv skal skabe indtægtsskabende forretning, hvis vi ønsker at udvikle vores sport. Dette skal ske i et samarbejde i sporten, ikke mindst ude på banerne sammen med og supporteret af Dansk Hestevæddeløb.
Den udmelding må man sige, at Racing Arena Aalborg forsøger at leve op til.







