Anpartsprojekt – Stald Store Drømme en realitet
Jumanji S H til start & update fra Generalforsamlingen i landets nyeste anpartsprojekt.
Referat fra stiftende generalforsamling den 23. februar
Søndag den 23. februar afholdt man vores første og stiftende generalforsamling på Vang Hovedgaard hos travtræner Nicklas Korfitsen.
Det blev en vellykket dag med mere end 50 engagerede deltagere, som alle bidrog til en fantastisk stemning.
Generalforsamlingen
Generalforsamlingen forløb over al forventning med stor opbakning til projektet og stor interesse for at deltage i bestyrelsesarbejdet. Dagen bød på mange gode forslag, konstruktive samtaler og ikke mindst en hyggelig social atmosfære, der blev afsluttet med festlig stemning.

Fremvisning af hestene
Vores træner, Nicklas Korfitsen, fremviste vores to imponerende heste, Mind Games og Jumanji S H, for vogn. Det var en fornøjelse at se disse to fantastiske individer, som virkelig gjorde indtryk. Nicklas delte samtidig spændende nyheder om vores første start for stalden – Jumanji S H er klar til at vise sine evner på banen!
Opdrætternes bidrag
Inden fremvisningen gav opdrætterne og udlejerne af de to heste, Jesper Becker (Mind Games) og Annemette Korfitsen (Jumanji S H), de fremmødte et spændende indblik i hestenes rejse fra fødsel til udlejning. Det var en inspirerende fortælling, som gav os alle en dybere forståelse for hestenes baggrund og potentiale.
Træner Nicklas Korfitsen informerede på generalforsamlingen om første start til stalden. Det bliver vores løbshest Jumanji S H som nu er klar til start !
Hesten starter til lunch løbene i Aalborg mandag d. 03.03.2025.
Jumanji S H starter i 2. løb som er programsat til kl. 12.40







