Apapmand mod V75 start
Efter sin sejr i Sofus Sørensens Mindeløb, har Anders F. Jensen en ny opgave i sigtekornet. Det fortæller han i dag til Travet.dk.
Ens Snapshot-sønnen har i år vundet to af sæsonens tre starter, og karrierens første million er rundet. Den nu 9-årige hingst står noteret for 27 sejre i karrieren, og sæsonen har foreløbigt budt på 90.717 kr.
Nu er sigtekornet indstillet mod en V75-Start i næste måned, fortæller Anders F. Jensen.
“Hvis alt går vel og alt går efter planen, så ser det hensigten at Apapmand går til start på Jægersro d. 10. april på Jægersro. Her afvikler man V75-omgang, uddyber Anders F. Jensen til Travet.dk.”
Stærk start på året
Anders F. Jensen har startet årets første måneder stærkt, hvor det er blevet til syv sejre og 195.216 kroner. Staldens startheste har aktuelt en sejrsprocent på 29 for året.
Senest sejrede Captain Coke på Jægersro, og dagen forinden havde Apapmand vundet på svensk grund. En løbsdag forinden kunne Anders F. Jensen selv køre staldens Arn Kronos til sejr på Charlottenlund Travbane.
Dygtig unghestetræner
Anders F. Jensen var i sine tidligere år meget benyttet af landet største trænere, når de skulle have ungheste tilkørt, og sidenhen gik de tilbage til de respektive trænere.
Mange fine heste, har fået deres opdragelse hos Anders F. Jensen for sidenhen at få succes på væddeløbsbanerne. En af disse er aktuelle Apapmand, som netop nu tilhører toppen af dansk travsport.
En anden er den dobbelte millionær Amazing Dynamite, som er på vej tilbage fra en længere skadespause. Denne er for nylig startet træningen hos Søren Johansson på Fyn, og forventes tilbage på væddeløbsbanerne senere på året.
Arveligt belastet
Som søn af den nu tidligere amatørkusk Hans F. Jensen er Anders F. Jensen født ind i travsporten. Anders F. Jensen nåede dog at få en uddannelse som tømrer inden, han fik ansættelse hos Max Nielsen.
Anders F. var endvidere hos Steen Juul, Arvid Olsen og Jens Arne Hansen, og inden han startede som træner var han også på et kort ophold i USA. Det var en tur, der var finansieret på baggrund af hans sejr i DM for hopper, som han vandt bag Cea V M. Turen er også gået til Italien på studieophold hos Svend Dyhrberg for år tilbage.
I dag driver Anders F. Jensen en trænervirksomhed med 17 heste på træningslisten.
Foto af KM FOTO
[useful_banner_manager banners=9 count=1]






