Auktion – Dansker har hest med
Travet.dk har i flere år haft et konstruktivt samarbejde med det norske medie Trav365.no. Det har været medvirkende til positiv omtale af dansk travsport, danske aktive og danske opdrættere.
Det var hele ideen med at indgå et samarbejde, og det samarbejde er sidenhen udbygget kontinuerligt. I flere år har dansk travsport skreget på omtale, og den omtale har bla. aftalen med det norske medie været med til at give.
Når man snakker om, hvad de danske medier gør for dansk travsport, så er dette et af vores bidrag. Et bidrag, hvor vi forsøger at udbrede kendskabet til dansk travsport, og hvor sportens arrangementer kan få omtale udenfor egne grænser.
I aften afslutter man den igangværende auktion. Her er danske Julie Malmros repræsenteret med flere heste.
Auktionen kan følges her.
Slutter kl. 19.00
Synlighed og udbredelsen af sporten ligger os meget på sinde. Vi har både skrevet diverse blog, og vi forsøger aktivt at gøre en indsats omkring markedsføring og synliggørelsen af dansk travsport.
I det forgangne år har dansk travsport fået stor mediebevågenhed med denne aftale. Det var netop hensigten, da redaktør Stein Larsen og undertegnede, blev enige om en ny aftale for 2023.
Travet.dk har ikke de økonomiske muskler til at tage norden rundt, og denne aftale med Trav365.no i Norge er medvirkende til at vi kunne bringe billedmateriale som i går af Nicklas Korfitsen fra Bjerke. Det var vi ene om at kunne.
Det er også en aftale der viser, at man godt kan samarbejde trods der er tale om to travmedier, der begge formidler nyheder. I stedet for at bekæmpe hinanden, nedgøre hinanden, sende dumme sms-beskeder, og andre tåbeligheder så kan det lade sig gøre at samarbejde i travsporten. Det er aftalen med Trav365.no et godt eksempel på.
Et godt eksempel på samarbejdet
Anpartsforeningen Stald Atletico tæller skuespiller Bjarne Henriksen blandt flere. Anpartsforeningen har haft god succes med First Money Day.
Kort efter vores egen skrivelse om Bjarne Henriksen og First Money Day meldte vi ud, at her havde sporten en oplagt mulighed for eksponering. Den fangede Fast Track og lavede sidenhen et indslag med netop Bjarne Henriksen.
I forbindelse med vores egen skrivelse sendte vi denne til vores samarbejdspartner i Norge, som bragte skrivelsen på deres medie. Det giver dansk travsport, de aktive, de danske opdrættere gratis omtale og eksponering, som de ikke havde fået ellers.
En eksponering, der forhåbentlig gavner hele dansk travsport. Det er målet med at sende eget materiale til Norge.






