Bestyrelsesmedlem i Dansk Trav Derby
Heidi Andersen er bestyrelsesmedlem i det danske travselskab, hesteejer og opdrætter. Hun er ejer af derbydeltageren Hipster (Cash And Go).
Efter at have indledt karrieren hos Erik Bondo, så blev Hipster trænerskiftet til Steen Juul, som ejeren, og opdrætter Heidi Andersen kender rigtig meget til.
I flere år var Heidi Andersen med i stalden hos Steen Juul, og det var derfor også nærliggende, at han fik hesten i træning i Danmark.
De første starter for Hipster foregik nemlig i Italien, og det var her, at Erik Bondo havde hesten i træning. Det blev sidste år til sejr i bla. Kriterium Consolation.
I dag står Hipster noteret for seks sejre i 16 starter, mens præmiekontoen siger 176.840 kr. Hipster er ejet og opdrættet af Heidi Kirkebye Andersen, der sidder i Det Danske Travselskabs bestyrelse.

Dygtige forældre
Hipster er efter Cash And Go, og hoppen Go Go Hill.
Netop moderen Go Go Hill, er værd at have fokus på. Go Go Hill var I 2003 anden i Dansk Hoppederby bag Grace Hjordal og nåede i hendes karriere at løbe knap 600.000 kr. ind.
I avlen er Go Go Hill mor til seks afkom.
Heidi Andersen er en fantastisk dygtig og yderst hestekyndig hesteejer, opdrætter og travamatør, som har haft mange fine heste i hænderne.
Foto Burt Seeger.





