Bo Westergaard til Åby med amerikaner-traverne
I november måned handlede Bo Westergaard to heste i USA. B A Superhero og Thewinnertakeitall vandt begge deres første start på dansk grund og nu spændes buen.
Den ene B A Superhero satte banerekord på Fyens Væddeløbsbane, og den anden Thewinnertakeitall sejrede helt efter behag. I aften er de to heste til start på Åby.
Thewinnertakeitall kostede i november måned 100.000 dollars. Thewinnertakeitall har rekord 1.09.7 og står aktuelt med 369.215 kr. på præmiekontoen.
Sammen med en håndfuld hesteejere fra Aalborg-område, er Stald Sotto medejer af den amerikanske traver. Thewinnertakeitall kostede som åring $ 150.000 på Harrisburg-auktionen.
Thewinnertakeitall har tidligere været i træning hos svenske Lucas Wallin og tidligere hos Per Engblom. Thewinnertakeitall startede 10 gange i sidste sæson, hvor det blev til to sejre.

B A Superhero
B A Superhero, der har vinderrekord 1.09.2 som vinder og aktuelt har tjent 1.383.896 kr.– kostede 220.000 dollars og blev købt til Stald Masiol ApS.
B A Superhero er efter Muscle Hill – Win Missy B.
Win Missy B var en af de allerbedste hopper i sin årgang. Hun satte rekord 1.09.6 og tjente 1.6 mio. dollars ved bl.a. sejre i Kentucky Futurity Filly, The Goldsmith Maid, andenpladser i bl.a. Hambletonian Oaks m.m.
Hun er helsøster i blod til den tidligere verdensrekordholder Winning Mister (Angus Hall), der vandt 39 sejre og tjent 1.1 mio. dollars.

Åby
Bo Westergaard tager turen til Åby udelukkende med de to amerikanske travere. Det må i sig selv vidne om tiltro på egne chancer og det skal blive interessant at se de dansktrænede heste i svensk konkurrence.
Aalborg-træneren er i år vinder af fire løb, og disse er taget i 20 starter.
Fotos af Flemming Andersen og Stein Larsen.






