Brødrene tog godt for sig – Sejrede bag tidligere salgshest
Dagens løbsdag blev en god dag for brødrene Magnus og Casper Nielsen. De to brødre sejrede i halvdelen af dagens løb på Jydsk Væddeløbsbane.
Casper M. Nielsen tog dagens førertrøje med tre sejre, og dermed er den jyske jockey oppe på ni årssejre. I dag blev der fremvist fornem kørerkunst.
JVB-Jockeyen sejrede i dag bag
- Galina D
- Frisk
- Camble Flame
Broderen Magnus M. Nielsen serverede en vinder i form af Per Nielsen-trænede Alfas Ippon.
Alfas Ippon er en af mange heste, der er formidlet via salgsmenuen på Travet.dk. I sin 66 start kunne den svenske traver løbe først over målstregen til mere end 30 gange indsatsen, og dette efter en fin styring.
Der var 20.000 kr. i førstepræmie.
De to brødre, sejrede således i halvdelen af dagen løb på Jydsk Væddeløbsbane, og det er stærke papirer.
Magnus Nielsen er i år vinder af tre væddeløb, og tidligere har han høstet stor ros hos Morten Juul.
– Magnus har en stor del af æren for staldens succes i år, og man glemmer ham meget ofte i den sammenhæng. Han har været hos mig et års tid efterhånden, og han er foruden at være utrolig dygtig, også en pligtopfyldende ung mand.
Hans viden om heste og hans omgangsform med hestene kombineret med hans rolige sind gør, at han har en klar fordel i forhold til så mange andre. Han er fantastisk værdigful for vores stald, og det må du gerne citere mig for, fortæller Morten Juul.
I det daglige har Magnus ansvaret staldens heste på banen, og her gør han et fremragende stykke arbejde. Der er styr på tingene, og han formår samtidig at give en god og konstruktiv feedback til mig.
Det gør tingene langt nemmere i hverdagen, og så må vi også erkende, at Magnus er en dygtig hestemand. Han behøver ikke spørge til råd 10 gange om dagen, men kan selv se og løse en evt. problemstilling.
Jeg kan kun give den unge mand mine varmeste anbefalinger, fortalte Morten Juul tilbage i november måned til Travet.dk.
.
.







