Cash Gamble blev topscorer
Opdrætterforeningens Cash Gamble blev topscorer ved Hingstefremstillingen forleden. Travet.dk har siden 2017 haft et samarbejde med Opdrætterforeningen, og det samarbejde er vi glade for.
Sådan blev Cash Gamle vurderet af Avlskommissionen.
Cash Gamble
Afstamning (15+12 point)
Faderen er den fransk avlschampion og dobbelte Prix d’Amerique-vinder Ready Cash, der bl.a. er far til Prix d’Amerique-vinderne Bold Eagle, Face Time Bourbon og Readly Express, alle avlshingste. Moderen er Viking Kronos-hoppen No Way Back, der udover Cash Gamble, også er mor til hoppen Sabriuna Frecel, vinder af Norsk Trav Oaks (Hoppe Kriterium).
Væddeløbskarriere (29 point)
Cash Gamble sejrede fire gange som 3-åring. Som 4-åring sejrede hingsten i halvdelen af sine 12 starter, bl.a. udtagelsesløb til Grand Prix de l’UET. Cash Gamble var endvidere tredie i Kongepokalen (Gr. I). Som ældre har hingsten primært løbet i Frankrig, hvor det bl.a. er blevet til sejr i Gr. II-løbet Prix Doynel de Saint Quentin på Vincennes. Hingsten har totalt sejret 19 gange i 68 starter.
Veterinærstatus (8 point)
Frysebrændt udv. pibe venstre for. Ingen røntgenologiske anmærkninger
Subjektiv vurdering af holdbarhed (8 point)
Eksteriørbeskrivelse (7 point)
Stang: 162 cm. Kryds: 162 cm. Længde: 165 cm. Middelstor, langlineret hingst, men mere hingstepræg kunne ønskes. Velansat hals. God skulder, lang manke. Velformet muskuløst kryds. Tørre lemmer. Lidt fransk højre for. Gode Hove. Bevægelsen er taktfast.
Fremstillingsresultat
79 point – Klasse A
Opstaldet på Hovhedegaard
I 2024 opstaldes Ready Cash sønnen Cash Gamble på Hovhedegaard Hestecenter til Dkk 12.000,- ved levende føl. Kostede sv.kr. 25.000,- i 2023. Morfar er Viking Kronos. Så gode gedigne linjer bag denne stærke og hurtige Ready Cash søn.
Han er Listed i Sverige i 2018 og fysisk fremstillet i 2020. Begge gange med benævnelsen høj forventet avlsværdi og er tildelt 73 point ved fremstillingen.
Cash Gamble er startet meget lovende med ganske få afkom lavet under hans løbskarriere
Læs mere om Cash Gamble her.






