Christian Nissen til Halmstad i dag
Christian Nissen tager i dag turen fra det nordsjællandske til Halmstad. Det gør den tidligere europamester for at køre to heste ejet af Rene Jensen.
En forrygende kørende Christian, sikrede sig i 2018 Europamesterskabet for Amatørkuske. Christian Nissen har som søn af travtræner Flemming Larsen og amatørkusk Hanne Nissen været med i travsporten hele livet.
Det er en ung mand, som ved siden af familievirksomheden også har færdiggjort en uddannelse som Bygningsingeniør for år tilbage.
Christian Nissen er en uvurderlig hjælp i faderens træningsvirksomhed, og han har taget den lange vej fra ponysporten til de store heste. Ponysporten holdt Christian Nissen længe interessen for, og mange fine meritter kunne skrives på visitkortet, inden ponysporten helt blev lagt på hylden for år tilbage.
I 2019 blev Christian Nissen kåret ved Hestesportens Galla, hvor han vandt titlen som Årets Amatør. Han har trods sin unge alder prøvet fantastisk meget.
Halmstad
I dag gælder det to køreture på Halmstad.
Christian Nissen sætter sig op bag Boy Boy Star M samt C My Photo.
Dagen på Halmstad, er en breddedag, hvor der er 10.000 SEK til vinderen i hvert løb.
–



