Copenhagen Cup – Cyber Lane
I vores præsentation af årets Copenhagen Cup deltagere, er vi nået til svenske Cyper Lane. Den 7-årige traver er efter Raja Mirchi og den amerikanske hoppe Sybaris Hanover.
Cyber Lane er opdrættet af Prestera International AB, og var i 2014 med på Koljgjini Sales, hvor Hvitaco AB betalte 350.000 skr. For den veludseende traver.
Karrieren blev indledt hos Søren Nordberg, inden Johan Untersteiner i 2015 overtog træningen. Johan Untersteiner lod Cyper Lane debutere året efter, hvor debuten foregik på Halmstad.
De første ni starter resulterede i sejre for Cyber Lane, der sidenhen sejrede i Svensk Trav Derby og sidenhen Breeders Crown for 4-årige hingste/vallakker. De to sejre indbragte den nette sum af 5,6 millioner svenske kroner.
Som ældre hest, er det blevet til deltagelse i flere storløb. På Dansk grund sejrede Cyber Lane i Copenhagen Cup i 2018, og det er ligeledes blevet til sejre i C.L. Müllers Memorial 2020 og L.C. Peterson-Broddas Minne 2020 blandt mere.

I alt står Cyber Lane noteret for 27 sejre i karrierens 52. Starter. Det er blevet til 12.917.545 skr. Og den aktuelle rekord hedder 1.09,7 sat som tredje i Hugo Åbergs Memorial 2019.
Den 7-årige vallak kommer til Copenhagen Cup med to starter i kroppen. Sæsondebuten foregik på Jægersro, hvor det blev til en andenplads bag Racing Mange. Indsatsen i L.C. Peterson-Broddas Minne 2021 indbragte 75.000 skr.
Sæsonens anden start foregik d. 24. april på Halmstad, hvor det blev til en femteplads i Paralympiatravet. Nu er Cyber Lane klar til Copenhagen Cup 2021.
Johan Untersteiner og Cyber Lane starter årets udgave af Copenhagen Cup fra startspor tre, og ligner på forhånd en af topkandidater i løbet.
Se Cyber Lane vinde Copenhagen Cup 2018 – Videorettighederne haves af Fast Track.





