Dansk double i E3 for hopper
Dansk double i E3 for hopper
De danske farver blev vist frem på bedste vis, da E3-finalen for hopper blev kørt på den svenske Bergåsker-bane.
Med danskopdrættede heste på de to første pladser i løbet.
Læs også – Klik her.

Dobbelt dansk på andenpladsen
Thomas Lind-Holm er inde i en god stime som ejer og opdrætter, og han kunne fejre en flot andenplads til listen i E3-finalen for hopper, hvor Morning Rain var til start med Daniel Wäjersten i sulkyen.
Hoppen kom til at sidde lidt indledningsvis i løbet, inden hestens svenske træner kørt frem udvendigt, som første hest i andet spor, hvor den dog blev afløst til andet par udvendigt få hundrede meter senere.
Daniel Wäjersten kørte på chancen, da angrebene kom i tredje spor, men det lønnede sig i opløbet, hvor der kom plads mellem heste til Morning Rain, der sluttede godt af til andenpladsen i 1.12,8/2140 meter auto.
Der var 500.000 svenske kroner i andenpræmie til den treårige hoppe, der fik lagt yderligere 250.000 svenske kroner til sin præmiesum, idet den var tilmeldt præmiechancen i det svenske storløb.

Goop sejrede med dansk opdræt
Det blev Thaihester Egersund-opdrættede Thai Medina, der kunne tage sig af sejren i løbet. Med Björn Goop i sulkyen bag hoppen, der på ingen måde fik noget foræret af de øvrige konkurrenter.
Fra start kom ekvipagen til at sidde i sjette par udvendigt, inden at angrebet kom i tredje spor med en omgang til mål. Hoppen kom til at sidde i tredje spor en stor del af de resterende løb.
I opløbet kom Thai Medina i en stærk afslutning i fjerde spor, og kunne akkurat nå målstregen først for Björn Goop, der havde tid til at hilse ud til publikum, i 1.12,7.
Førstepræmie i løbet var på 1.000.000 svenske kroner, og ligesom det var tilfældet med Morning Rain, så var Thai Media også tilmeldt præmiechancen og fik yderligere 500.000 svenske kroner.

Om Thai Media
Ejer: B S Stables AB
Opdrætter: Thaihester Egersund A/S
Træner: Björn Goop
Kusk: Björn Goop
Vindertid: 1.12,7/2140 meter auto
Førstepræmie: 1.500.000 svenske kroner
Se løbet her.
Fotos af Martin Timm Holmstav







Tags: Harness Racing, Hestesport, Trav., Travet.dk






