Dansk Opdrætningsløb – Kan Steen Juul vinde for fjerde gang
Steen Juul har tre gange tidligere vundet Dansk Opdrætningsløb – senest i 2019 med Fossa – og har afgjort i år en af favoritterne i Jacques, der vandt sin prøve i overlegen stil.
Jacques har startet tre gange i karrieren med to sejre til følge. I debuten blev det til galop i spidskampen, men efterfølgende viste den 2-årige traver god fart og indstilling til tingene.
Jacques starter fra startspor to og Steen Juul sætter sig i sulkyen.
Jacques går til start med 47.175 kr. på præmiekontoen.
Købt på auktion
I november 2020 sad Kirsten Nielsen ved computerskærmen hjemme i Osted og bød ivrigt med på en auktion over føllet Jacques (Wishing Stone), som man sidenhen fik hammerslag på ved 62.000 kr.
Jacques er efter Wishing Stone – Cinderella (Donato Hanover). Moderen Cinderella vandt selv to af karrierens 15 starter, og indløb 257.000 kr. I 2018 var hoppen med i Dansk Hoppe Derby, hvor Commit Boom Bay vandt.
Jacques er født 11. marts 2020 og er Cinderellas første af tre afkom. Opdrætterrettigheder fulgte med, da Stutteri Disney valgte at udbyde den nu 2-årige Jacques.
Det betyder at Kirsten Nielsen i dag står opført som opdrætter af Jacques.
Jacques har netop fået flere medejere – hidtil har hesten været ejet af Steen Juuls hustru, Kirsten og barnebarnet Cecilie Juul, men nu er såvel Rengøring Danmark samt Claus Kolin også med i ejerkredsen.
Steen Juul
Steen Juul har vundet samtlige betydningsfulde løb i Danmark, og siden træneropstarten i 1. december 1974. har han kontinuerligt formået at skabe udvikling og fastholde sin position i dansk travsport.
Et andet punkt, hvor Steen Juul udmærker sig er overfor sine konkurrenter/kollegaer. Her på siden, har vi siden 2014 ved gentagne gange opleveret trænerekollegaer og hoppekuske søge råd og vejledning hos Steen Juul. Her har vi ikke oplevet, at nogen er gået forgæves.
Han er et fantastisk stykke travsportshistorie.
I dag kan Steen Juul vinde sit fjerde Opdrætningsløb.
Foto Burt Seeger.





