Danske Hugo Jørgensen var den førende i datidens Trav-Europa
Af Kenn Erik Bech
Det tegner til at blive et godt løb, hvor flere fine aktuelle heste starter, i alt 12 deltagere. Egentlig er det mærkeligt, at det løb der køres på fredag i Lunden, Hugo og Helge Marks Jørgensens Mindeløb, i flere år har haft så relativt lav status i storløbs sammenhæng, en overgang kørtes det endda som handicap, tidligere tiders formløb. Og hvorfor nu dette udsagn?
Fordi disse to personer, far og søn, i omkring 70 år, var de ledende, ikke kun indenfor Dansk Travsport, men også Europæisk Travsport. I hvert fald for Hugo Jørgensens vedkommende. De var begge godt nok ansat som embedsmænd, men tilsyneladende embedsmænd, der virkede som bestemmende valgte travpolitikere.
Sidste år var det 90 år siden løbet kørtes første gang. Året var 1931, og det blev endda afviklet to gange dette år, hvilket det gjorde hvert år helt til 1950.
Hugo Jørgensen betegnes som den, der var den største kraft ved opbygningen af Det Danske Travselskab og selskabets travbane i Charlottenlund. Fra 1891 og til han døde 40 år senere i 1931. Men Hugo Jørgensen var startet langt før med at opbygge sin viden om travsporten. Inden Hugo Jørgensen kom direkte med i opbygningen af Dansk Travsport virkede han bl.a. som journalist.
Den første travbog i 1885
I 1885 stiftedes ”Selskabet til Travsportens Fremme i Danmark”, og Hugo blev dens sekretær. En beskeden titel som Hugo Jørgensen, som ikke dækkede hans store magtforum. Han blev i de følgende år den dominerende figur hos Det Danske Travselskab i Charlottenlund, og dermed reelt den førende i hele Dansk Travsport, da denne bane var den eneste, indtil Amager kom med i 1922. – 1885 var samme år som de første organiserede travløb i Danmark fandt sted i form af arealerne ved Ryparken, – Kjøbenhavns Traverbane.
3 år senere udgav Hugo Jørgensen det første af sine mange travpublikationer og bøger, ”Dansk Traverbog” fra 1888, og som bruges som illustration i denne artikel.
Der var forskellige formænd for bestyrelsen for Det Danske Travselskab gennem tiderne, javist, men som den danske travhistorie er blevet fortalt, så havde Hugo Jørgensen en viden, jernvilje – og temperament, så intet synes at kunne blive vedtaget uden hans velvilje og godkendelse.
I Det Danske Travselskabs 100 års jubilæumsbog nævner forfatteren, Flemming Ettrup, da også store begejstrede ord om Hugo Jørgensen, og hvor han bl.a. bruger Dansk Travsports dengang officielle organ, Dansk Sportstidende, som kilde, også generelt, med mange værdifulde historiske oplysninger om travsportens opstart her i landet.
Et temperament uden lige
Hugo Jørgensen opfattes som havende et enestående organisationstalent, en ubændig vilje, enorm arbejdsevne – men også, som Flemming Ettrup dramatisk beskriver det, – med et temperament uden lige;
”Hans raserianfald var titaniske, og der var god grund til at medlemmerne ved generalforsamlingerne undrede sig over sekretariatets inventar- og reparationsudgifter. Hvis nogen ikke forstod hans visdom, så skete det at en stol, en lampe, ja et bord, fløj gennem kontoret”!
Men trods denne beskrivelse var der ingen, der anfægtede Hugo Jørgensens position. Hans viden på alle hippologiske områder, og på det praktiske område vedrørende travløb, var for stor. Han lavede stambøger over en masse hesteracer, og alt indenfor travsporten blev registreret nøje og detaljeret. Nye love kom til, der blev lavet alverdens statistikker. Ingen hest eller kusk fik lov til at starte, før de var godkendt og registreret på hans kontor i det indre København.
Europæisk travkonference i København
At Hugo Jørgensen også blev betegnet som ærkekonservativ og med forbilleder som den danske statsminister Estrup, der var en stor og indædt modstander af parlamentarismen, og af den preussiske diktator Bismarck, – ja, så viser det, at vi her har tale en herre med stor pondus.
Men han var i årene i 1890’erne Hugo Jørgensen en af de førende, ja måske den førende, travsportsmand i hele Europa, og han arrangerede den første internationale travkongres.
Og selvfølgelig blev den næste europæiske travkonference afholdt i København i forbindelse med det første rigtige store internationale løb i Danmark, – smart nok!
Det skete den 10-11. august 1928, hvor det afholdtes denne europæisk travkonference i København med deltagelse af delegerede fra Norge, Sverige, Holland, Tyskland, Østrig – og Danmark. Fra Danmark deltog, selvfølgelig, dansk travsports mangeårige førstemand, nu med titlen generalsekretær, Hugo Jørgensen, dennes søn, der “bare” betegnes som sekretær, Helge Marks-Jørgensen samt Det Danske Travselskabs bestyrelsesformand, Johs. Ulrich.
Konger og dronninger kom på travbanen
Hugo Jørgensen forstod også at skabe gode forbindelser, bl.a. til det Danske Kongehus. Ifølge Lundens jubilæumsbog besøgte den russiske zar og hans hustru, en danskfødt kongedatter, travbanen i Lunden. Det var vist godt man tidligere havde bygget en såkaldt kongeloge derude på banen i Charlottenlund! – Der kom de danske konger; Christian den Niende og senere Frederik den Ottende og Christian den Tiende, den græske Georg den Første, alle besøgte travløbene ude i Charlotte-skoven. – Nu er der længere mellem de kongelige besøg i Lunden!
Sønnen overtager
Hugo Jørgensens position i Travdanmark forblev stort set uanfægtet, og det til hans død i 1931, 78 år gammel, – en uge før afviklingen af datidens største løb i Danmark, Internationalt Mesterskab. Her var der ellers deltagelse af Hambletonian Stakes-vinderen Walter Dear, og mange andre af Europas største travstjerner. Men det oplevede Hugo Jørgensen så ikke, selv om det til dels også var hans – og nok også DTS-formanden Otto Hallings, fortjeneste, at datidens Copenhagen Cup igen blev afviklet.
Hans job blev overtaget af sønnen Helge Marks-Jørgensen, der trods sin fars modstand i begyndelsen, også fik et liv i travsporten. Helge Marsk-Jørgensen døde i 1951, og så fik løbet dets nuværende navn; Hugo og Helge Marsk-Jørgensens Mindeløb. Første vinder under det nye navn her i 1951 var Derbyvinderen Kuno, kørt af Aage Kristoffersen.
Få Derbyvindere har vundet løbet, og ja, det er mange år siden. Sidste gang var nemlig i 1960, da Onward Eagle med Palle Sperling vandt. Andre derbyvindere der har sejret i løbet var helt tilbage i 1938. Da vandt Rex The Great/Hans Hansen og ligeledes i 1940 ved sejren til USA og Knud Hansen.
10 sejre til Juul
Steen Juul har vundet løbet 10 gange. Første gang i 1991 med Prakas Star, sidste gang i 2013 med Obelix B T.
Birger Jørgensen har vundet løbet 4 gange med henholdsvis Cato Scheff, Ponziopilatu Stra, Rocky Egedal og sidste år med Giantissimo.
Hvem skal så på fredag indskrive sig i vinderlisten? Vinder Steen Juul igen en sejr i dette mindeløb, nu med Staro McMillan? Eller bliver det Birger Jørgensen for 5. gang, her med Benedetto O P? Det kan også blive Elegant C N med Nicklas Korfitsen.
Førstepræmien er på 20.000 kr. Mere end en halvering i forhold til 2019, hvor vinderen, Something Fishy, med Rene Kjær, fik sat 50.000 kr. ind på bankkontoen.
Fotos: Forskellige fotos af Hugo Jørgensen, hans travbog fra 1888, foto af sønnen Helge Marsk-Jørgensen, stående på en skammel ved en auktion på Lunden. Foto fra 1974, da Ozon med Jørgen Olsen vinder mindeløbet(Foto her Burt Seeger).
