Debat – Mange gode input
I går stillede vi spørgsmålet, hvem skal sælge dansk travsport til den danske befolkning. Der er overraskende mange, der har budt ind på dette spørgsmål og meningerne er mange.
Vi bringer et udpluk af disse kommentarer nederst, men undertegnede har også behov for at kommentere på Jørn Bundgaard Stæhr indlæg, hvor man bla. skriver:
”Jeg skal ikke forklejne Travet.dk, men også her mangler der lidt mangfoldighed. Den samme personkreds omtales igen og igen, medens andre aldrig finder vej til spalterne. Med lidt større variation i stoffet, ville kredsen af interesserede helt klart vokse.”
1). I 2021 sæsonen havde vi præcis 51 artikler på de norske og danske medier og vi blev citeret i nordens største travmedie Travronden gentagne gange. Såsom denne.
2.). Vi har i flere år sendt vores materiale til landsdækkende medier og ved enkelte tilfælde også nået gennem nåleøjet som med flere af vores skrivelser om Ghita Nørby.
3). Slutteligt har vi lånt vores materiale ud til de medier, som har efterspurgt dette. Et eksempel er dette, som vi lånte ud til mediet Zibrasport.
4). Vi har som det eneste danske privatejet medie gjort en indsats for at udbrede sporten. Vi har i den forbindelse lavet en samarbejdsaftale med det norske medie Trav365.no.
Vi forsøger aktivt at bidrage til udbredelsen af Travsporten med disse initiativer. Omkring materialet på Travet.dk, så er vores dør åben for alle, der har lyst til at være med.
Her møder vi flere steder en lukket dør grundet kammerateri, rejserelationer og andet. Ting vi ikke selv er herre over, og problemet har været eksisterende siden vores medies opstart i 2014. Det gør at, vi i stedet bruger tiden på dem der gider være med og vil bidrage til materialet på Travet.dk.
Tak for alle de konstruktive bidrag til gårsdagens spørgsmål.
Et udpluk af kommentarerne fra vores Facebooks side
Jacob Sørensen skriver:
Det skal travsporten selv Steen Juul kan ikke gøre det alene
Men syntes det kan være oplagt at extreme kunne blive den internationale stjerne som sporten sukker efter
Flere af den slags heste og interessen kommer tilbage hos det danske folk.
Sverige har altid stjerner og derfor er interessen selvfølgelig meget større
Mary Bitten Mortensen skriver:
Først og fremmest for at se trav, dernæst for hyggen. Der er ikke mange, der kommer for at spise fint. Mad til overkommelige priser, hygge for både store og små. Desværre er det blevet sådan, at ponyløb ikke længere er med på en almindelig væddeløbsdag, er en skam, for så ser mange børn ikke den mulighed.
Lullu Fossum skriver:
Alle indenfor trav/væddeløb burde lægge opslag op, på forskellige sider og ikke kun på travsider, og få sendt til Dr sporten, TV2 sport, for de tv-kanaler gør ikke noget for selv at se hvad sker der i hestesporten må selv gøre noget ellers er det kun dem der i forvejen kender travet.
Dan Jepsen skriver:
Fantastisk emne og bringe. Jeg mener personligt selv at alt for mange trænere i DK virker som om de lever i stenalderen når det kommer til og promovere sig og markedsføre deres team og stald. Så kan det godt være det måske ikke er en træners store lidenskab og stå for den del af jobbet. Men så må man få hjælp til det. Synes i hvert fald man for sporten til og fremstå som en amatørsport når man er så langt efter på de områder.
Jan Nielsen skriver:
Jeg har aldrig forstået at det overordnede organ ikke har ansat en til at promovere trænerne – lave en SoMe profil (Facebook, og LinkedIn) – nemt at opdatere og nemt at lave. Ensrette det. Ca.10-15 år for sent er der kommet et “share a horse” koncept og det er nok derfor sporten er bagud på point. Den er båret af personer med alders gennemsnit der er alt alt for højt i forhold til at være up to date og synliggøre/forudse hvad det er de unge vil have og har interesser….
Kig på Mc D der afholder børnefødselsdage der giver underskud – hvorfor?
Fordi de unge herigennem på den lange bane bliver opdraget til at Mc D er “the shit” og heraf er sikret en omsætning “for altid”.
Travsporten har i så mange år snakket om den lange bane og brugt oceaner af penge på konsulenter der er kommet op med den ene og den anden ide og uden at lykkedes. Om de er blevet stoppet Internt eller ekstern er for mig er uvist men fakta er at det ikke har betydet andet end et eklatant forbrug af penge helt uden resultater.
Steen Juul er ubetinget den største vi har haft i travsporten – herom ingen tvivl. Ingen har kunne maximere eksponeringen og få udbytte af alle de resultater Steen Juul og hans team har skabt.
Vi kan snakke om tænketanke og meget andet men med svensker aftalen handler det om en ting og kun en ting: omsætning.
Jeg har ikke set eller hørt nogle snakke om tiltrækning af hesteejere, opdrættere eller rekruttering af nye kuske. Jeg har til gengæld hørt om at banerne står mere alene med arbejdet vedr. sponsorsalg og det at skulle forsørge sig selv. Men hvilken bane har råd til at ansætte 1-2 sælgere?
I dagens Danmark er der INGEN der arbejder med begrebet No cure No pay.
Tiden er ligesom løbet fra dette koncept hvis det skal være hel hjertet!
Derfor skal sådanne tiltag komme fra centralt hold. Mediebureauer skal prepes og netværk skal plejes fra central hold.
Med den SoMe eksponering mange andre sportsgrene har haft i lang tid er vi i travsporten mange år bagud.
Se bare andre niche sportsgrene der hiver det ene landsdækkende sponsorat ind efter det andet.
Vi snakker forsat om fælles indkøb som vi gjorde i 80’erne.
Der skal heraf være en holdningsændring og min påstand er at der er for mange særinteresser i forhold tilholdsbane, trænere m.v. i diverse bestyrelser i de forskellige organer.
Og sådan har det været i mange år og klart en årsag til at alle land står på bremsen og ikke får flyttet sig overså speederen i kombination med før nævnte gn snits alder er alt alt for høj til at kunne vide hvad der rører sig i den eftertragtede målgruppe som hedder “de unge”.
Kan man lave om på dette ???
Næppe……..
Hvordan overlever vi så ???
Jeg ved det ikke.
Ergo er mit indlæg knapt så kreativt som jeg først havde tænkt mig det skulle være, men uagtet er det fakta!!!
Gitte Bang Knudsen skriver
Tænker man skal have nogle siddende der vil sporten og sørge for medier og div får øjnene op. Bare se nu har galop sporten fået sin egen “serie” på tv2..
Foto Burt Seeger.






