Det Danske Travselskab – Hvad skal man, hvad vil man, og hvad er muligt
Det Danske Travselskab – Hvad skal man, hvad vil man, og hvad er muligt?
Hvis man spørger den danske opdrætter og medlem af det Det Danske Travselskab Bo Jondahl, så skal mandagens generalforsamling udskydes. Travet.dk har weekenden igennem modtaget henvendelser og synspunkter omkring situationen på Charlottenlund Travbane, hvor man mandag afholder generalforsamling.
En generalforsamling, som Bo Jondahl ikke mener skal afvikles. I en kommentar på Travet.dks Facebook side fremfører Bo Jondahl:
“Vil i morgen bede om udskydelse af GF. Har de medlemmer, som nu har fået frataget sin stemmeret gennem Kaj & Morten stemmeret, eller har de ikke? Før det er opklaret, skal der ikke afholdes GF, lyder det.”
Der er ingen tvivl om, at synspunkterne er mange, og fronterne er trukket hårdt op inden mandagens generalforsamling i Det Danske Travselskab. Nu smider Bo Jondahl et synspunkt ind i debatten, som ikke har været fremme tidligere.
Bølgerne går højt
Inden morgendagens generalforsamling, har en af morgendagens kandidater til bestyrelsen været ude med et opråb. Anders Helge Nielsen stiller i morgen op til bestyrelsen I Det Danske Trav Selskab, og i et opråb på de sociale medier beder han folk gå direkte til ham i stedet for at snakke i krogene.
Travet.dk tog i går kontakt til selvsamme Anders Helge Nielsen, som fortæller.
“Jeg kan se mit navn angivet to forskellige steder med navns nævnelse, uden man har kontaktet mig omkring, hvordan tingene hænger sammen. Jeg vil ikke kaldes stråmand eller sendebud, da jeg har min egen holdning til tingene.
Jeg er privat venner med Michael Juul, men derfor har jeg en selvstændig holdning til tingene. Hvis man vil hænge mig ud som stråmand eller andre ting, så kan man i det mindste have den anstændighed og sige det direkte til mig og ikke slå mit navn op på de sociale medier, afrunder han.”
Hvilken vej skal man gå?
Som beskrevet tidligere i denne skrivelse, så er fronterne trukket hårdt op. Der er ingen tvivl om, at der er to og måske endda flere grupperinger, der ønsker at sætte en retning for det danske travselskab fremadrettet.
Det skal medlemmerne af det danske travselskab finde ud af i morgen, hvis ikke man vælger at følge Bo Jondahls forslag om at udsætte mandagens generalforsamling.
Travet.dk opfordre til en sober og ordentlig debat i denne skrivelse.
Hvad skal man, hvad vil man, og hvad er muligt at realisere for Charlottenlund Travbane indenfor en overkommelig årrække. Den dialog ønsker vi gerne at tage.






