Det danske travselskab melder ud
På seneste generalforsamling i aug. 2020 blev DTS’ bestyrelse bemyndiget til at komme med forslag til den fremtidige anvendelse af Lunden:
”Generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen til frem mod næste ordinære generalforsamling – i samarbejde med Gentofte Kommune og ved relevant brug af eksterne rådgivere – at undersøge mulighederne for udvikling af en ny helhedsplan for området Charlottenlund Travbane, der skal sikre et provenu og/eller et stærkere forretningsmæssigt fundament til Charlottenlund Travbane.
Bestyrelsen skal 14 dage forud for næste ordinære generalforsamling udsende en skriftlig orientering til alle medlemmer med status på arbejdet – om muligt også̊ med et eller flere forslag (fx bevarelse af nuværende travbane eller en udflytning af travbanen til anden lokalitet), der kan sættes til behandling og afstemning på generalforsamlingen, således at bestyrelsen af generalforsamlingen kan opnå̊ en ny bemyndigelse.”
Bestyrelsen har i dialog med eksterne rådgivere og interesserede DTS-medlemmer valgt at kvalificere to scenarier (vedhæftet), som bestyrelsen præsenterer grundigt på den kommende generalforsamling. De to scenarier kan gøre en meget væsentlig økonomisk forskel for DTS, men de er begge kun mulige at realisere, såfremt Gentofte kommune ser velvilligt på selskabets ønsker til en ny lokalplan.
Bestyrelsen har siden generalforsamlingen i aug. 2020 undladt at være i dialog med Gentofte kommune, idet vi forinden ønsker, at DTS medlemmerne beslutter, om vi i bestyrelsen skal arbejde videre med et af vedhæftede scenarier.
Hvis der ønskes svar på spørgsmål til materialet inden generalforsamlingen, bedes disse rettet direkte til DTS’ bestyrelse på: bestyrelse@travbanen.dk, hvorefter vi svarer hurtigst muligt.
Bedste hilsener
Bestyrelsen i Det Danske Travselskab
Åbymodellen kan hentes her
Fraflytningen kan hentes her
Foto Burt Seeger.
.






