Eagle Bat – Hoppe med rekord 13 udbydes
Den 5-årige Eagle Bat (From Above U S – Uno Bork), er i dag ny på salgsmenuen. Der er tale om en hoppe med rekord 13 og som har været i præmierækken i 18 af karrierens 22 starter.
Vi skal tilbage til april måned, for at finde et 0 i resultatrækken hos Eagle Bat og i mellemtiden er de seneste syv starter resulteret i præmiegivende resultater. Det er i sig selv stærke papirer.
Der blev sat rekord i forrige start på svensk grund og samlet er fire af de seneste 10 starter foregået på svensk grund. Her er det værd at pointere, at alle starter har resulteret i præmiegivende placeringer.
Det er en hoppe, der løber med i alle tempoer og tjener sine penge på sin vilje til at løbe væddeløb. Hun vil gerne jobbet, hvilket både løbsrepriser og resultaterne også klart indikerer.
Eagle Bat har aktuelt tjent 57.000 og med rekord 13 burde der være meget ugjort.
Hun har fået en måneds pause, men er blevet rørt i samme periode. Hun er lige til at træne på med.
Det skal bemærkes at der er tale om en særdeles starthurtig hoppe. Hun er dermed sikret mange gode løb, da hun som oftest vil sidde med fremme.
Sælger oplyser, at Eagle Bat er nem at køre, men også kan være en bestemt dame.
Udbudspris 30.000 kr.
Al kontakt skal ske på mail til andersbax63@gmail.com
Foto af KM FOTO




