Eenymeenyminymoe til EM
Flemming Jensen-trænede Eenymeenyminymoe repræsenterer Danmark ved europamesterskabet for hopper på Solvalla d. 17. august.
Det meddeler Danskhv.dk i dag på deres hjemmeside.
Her skriver man:
Onsdag d. 17. august skal danskfødte Eenymeenyminymoe forsvare de rød/hvide farver ved EM for Hopper på Solvalla. Det samme gjorde den i fjor, hvor det desværre endte i galop for gæstekusk. Denne gang er det Jensen selv, som skal forvalte chancerne.
Løbet er selvsagt forbeholdt hopper i alderen tre til ti år. Der køres om en samlet præmiesum på 2 mio. SEK. – heraf halvdelen til den vindende hest. Foruden alderskravet skal hoppen også have en rekord på 1.13,9 eller bedre.
Den Panamera Racing-opdrættede Eenymeenyminymoe var eneste tilmeldte hest fra DK. Hidtil kan den kapacitetsfyldte hoppe henvise til 18 sejre og en indtjening på 1,1 mio DK. Forhåbentlig kan der lægges +1 til såvel indtjeningen som antal sejre efter 17. august.
Mere om løbet kan læses her.
Hesselborg Foto.






