Elitloppet – Ham har vi selv oplevet på Lunden
Hvem vinder Elitloppet?
Der venter vinderen fem millioner svenske kroner, men hvem vinder årets udgave af Elitloppet. Det er der mange holdninger og meninger om, og det har vi også her på Travet.dk.
Vi tror på fransk sejr, og helt konkret tror vi på, at vinderen hedder Hohneck (Royal Dream). Den 8-årige hingst med 29 millioner på præmiekontoen fik spor et i sin prøve.
Det er blevet til tre starter i 2025, hvilket har resulteret i en sejr og en tredjeplads. Årets starter har indbragt 420.938 skr. Og hvis indersporet ikke bliver en fælde, så tror vi på, at Gabriele Gelormini løser opgaven.
Hohneck vandt 2023-udgaven af Elitloppet, hvor Hohneck vandt fra spids, han vandt han også senere på året UET-finalen på samme bane. I fjor blev Hohneck nummer fem i Elitloppet.

Topnavn i sulkyen
Gabriele Gelormini er en italiensk travkusk, født den 19. september 1991 i Torino.
Gabriele Gelormini, søn af den italienske træner Bruno Gelormini, begyndte han sin karriere som meget ung i Italien. Han fortsatte sin udvikling i Frankrig, hvor han blev lærling hos Jean-Michel Bazire og senere hos Bruno Marie fra 2012.
I 2013 blev han professionel efter at være blevet kåret som årets bedste lærling i Frankrig. Allerede som 23-årig markerede han sig på højeste niveau ved at slutte som nummer to i Prix d’Amérique 2015, hvor han kørte outsideren Voltigeur de Myrt. Med samme hest sikrede han sig sin første sejr i et Gruppe 1-løb i 2016 i Prix René Ballière.
Vi har her på Travet.dk selv oplevet en meget imødekommende italiener på dansk grund.

Undertegnede havde fornøjelsen af at møde Gabriele Gelormini på Charlottenlund Travbane. Det var en italiener, som ikke var meget for at snakke engelsk på daværende tidspunkt, men det lykkes at få en fin samtale med den succesrige italiener.
Vi tror italieneren i dag vinder Elitloppet med Hohneck.
[useful_banner_manager banners=19 count=1]
[useful_banner_manager banners=19 count=1]







