EM – Stinne indledte med en andenplads
EM for kvindelige kuske blev her til aften indledt på Bjerke, og det med en dansk andenplads i første afdeling.
Stinne Schmidt-Svanehede kørte 15-oddsersen Grand Velocity, som klogt blev kørt til andenpladsen.
Den første afdeling af EM blev vundet af Norge og nærmere betegnet Anette Frønes, der sejrede bag Kristian Malmin-trænede Thai Daphne i tiden 1.6,3/2100 m. Auto.
Se løbet her.
Sjetteplads i anden afdeling
Stinne Schmidt-Svanehede havde mindre held med EM-løb nr. to. Her blev det til en sjetteplads bag A Safe Glory, der var en 13-oddser,
Her vandt spilfavoritten Hiltje Tjalsma bag Kjetil Helgestad-trænede M.H. Getonmylevel, der sejrede i tiden 1.15,8/2100 m. Auto.
Se løbet her.
Tirsdag og onsdag afgøres Europamesterskabet for kvindelige travamatørkuske på banerne Bjerke og Momarken. De 13 deltagere skal hver køre i tre løb.
Som det fremgår for Stinne Schmidt-Svanehede, så har fynboen ikke været for heldig med lodtrækningen.
–





