En af landets mest succesfulde ryttere i DK – Fylder år
Michelle Mønster har allerede gjort sig bemærket adskillige gange i løbet af sin karriere. Med flere priser og sejre i store løb bag sig, har Skive jockeyen etableret sig som en af de mest succesfulde.
Michelle Mønster vidste altid, at det skulle være Monté. Som datter af travtræneren Knud Mønster var det måske forventet, at sulkyen skulle blive Michelles bedste ven, men allerede som 2-årig begyndte hun at ride, og det var hesteryggen, der kaldte på hende.
Michelle Mønster var nomineret ved hestesportens Galla, hvor Nicole Marsing løb med hæderen som årets monterytter i Danmark. Michelle Mønster er startet denne sæson stærkt og fortsætter dermed sine fremgange.
Hun har været godt ridende i flere år, og sidste års præstationer kastede også et landschampionat af sig. Michelle blev ikke kun landschampion, men hun blev også champion på Jydsk Væddeløbsbane. En titel som Skive-rytteren har sat sig på i alt tre gange i karrieren.
Michelle Mønster er tre gange kåret som Årets Montéprofil i Danmark, og dermed er Skive-rytteren inde i en eksklusiv række af danske ryttere, som har været kåret til årets monteprofil tre gange:

Udenlandsophold
Evnerne og resultaterne er ikke kommet af sig selv. Karrieren har budt på flere udenlandsophold, og i forbindelse med Knud Mønsters deltagelse i VM i Australien, fik Michelle Mønster lov til at vise evnerne frem.
Det lykkedes således under opholdet i Australien at vinde et montéløb og dermed kunne der sættes endnu et flueben, ved lande som Michelle Mønster har vundet løb i.
Det er også blevet til udenlandsophold i Frankrig og USA.
Michelle Mønster holder internationalt niveau.

De seneste år har cifrene set således ud:
2023: 14 sejre i 60 starter – 257.775 kr. indkørt
2022: 3 sejre i 30 starter – 96.700 kr. indkørt
2021: 11 sejre i 41 starter – 93.950 kr. indkørt
2020: 14 sejre i 45 starter – 190.635 kr. indkørt
2019: 15 sejre i 75 starter – 293.944 kr. indkørt.
I dag fylder Michelle Mønster år, og Travet.dk vil gerne benytte sig af muligheden og ønske tillykke med dagen.
Det var selvsamme Michelle, der for år tilbage gjorde en stor indsats for vores medie under VM for travkuske. Det har vi ikke glemt.
Fotos af
Hesselborg Foto






