Erik Bondo sejr i Finlandia-Ajo
Det blev Erik Bondo-trænede Cokstile, der vandt årets udgave af det finske storløb Finlandia-Ajo. Den italiensk bosiddende dansker sikrer dermed to danske islæt i årets udgave af Elitloppet senere på måneden.
I hænderne på Christoffer Eriksson blev det til positionen udvendigt på den førende Bepi Bi efter ca. 350 meters kørsel. Den førende italiener afviklede de første 500 meter i 1.07 tempo, og dette med danske Tcoon Conway Hall placeret godt fremme i andet par udvendigt undervejs.
Den førende Alessandro Gocciadoro ventede ikke på noget i dagens løb, og der blev holdt godt tempo på løbet, som fik en 1000 meters notering i 10 tempo. Det hårde tempo så ikke ud til at bekymre Cokstile, som i sidste sving gik helt frem til den førende Bepi Bi.
Cokstile fik enkelt overtagen og ned mod målstregen øgede den Per Erik Hagen opdrættede samt Scuderia Santese SRL traver forspringet ned mod målstregen, hvor vi noterede en stærk afslutning fra Stoletheshow, der som bekendt har stærke relationer til Danmark. Flemming Jensen-trænede Tycoon Conway Hall hentede i dag en fjerdeplads.
Fremragende præstation
Cokstile er født i Norge og hesten vandt det norske Derby tilbage i 2017. I 2019 blev Cokstile solgt til Italien, og året efter vandt han Elitloppet, da Propulsions sejr blev slettet.
I begyndelsen af januar i år vandt Cokstile Prix de Burgundy, hvilket medførte en plads til Prix d’Amerique. Her blev det til en mindre placering, men kvalifikationen viste med al tydelighed hestens store egenskaber.
Danske Erik Bondo har gennem en lang årrække drevet en succesfuld trænerforretning i Italien. Samtidig har han af flere omgange haft en lige så succesfuld filial i Frankrig. Desuden har Erik Bondo også formået at vinde det italienske trænerchampionat.
Dagens sejr medfører en plads i årets udgave af Elitloppet, der har en førstepræmie på 5. millioner svenske kroner.
Se dagens løb fra Vermo her.






