Eros Zola var ustoppelig på Vincennes
Danske Eros Zola var ustoppelig i søndagens Prix Celine Leclerq på Vincennes. Med en tid på 1.10.6 over 2175 meter volte satte den konkurrenterne til vægs og tog sejren i suveræn stil.
Det var kun anden gang, Eros Zola stillede op under rytter, men det var tydeligt, at den havde fundet melodien. Første gang var det Flemming Jensen, der styrede løjerne i Skive – denne gang var det Alexandre Abrivard, der sad i sadlen og leverede varen på Vincennes.
Eros Zola, som ejes af CMK Advisory ApS fra Nordjylland og er opdrættet af Dorthe Christensen ApS, er i træning hos Thierry Duvaldestin.
Efter en rolig start i tredje/fjerde position satte Abrivard turboen til på opløbshjørnet, og så var der ellers kun støvskyer tilbage til resten af feltet. Med en afslutning på vanvittige 1.08.7 over de sidste 500 meter var sejren aldrig i fare.
Førstepræmien lød på 30.600 euro. – Se løbet her.

Hun har opdrættet et utal af heste og har også vundet derbyet som opdrætter flere gange
Tre gange har Dorthe Christensen været i vindercirklen i forbindelse med fejringen af den derbyvinder på Charlottenlund Travbane.
Den første gang var i 2005, da I’m A Photo dengang vandt for Staffan Nilsson. Steen Juul-trænede Chock Nock var den anden, der sikrede familien Derbyvaser.
Dorthe Christensen kom også i vindercirklen da Get A Wish sejrede for år tilbage.
Dorthe Christensen er nomineret ved Hestesportens Galla.







