Et af landets største talenter
Talentmassen i dansk travsport er enorm i disse år, og en af de mest markante talenter herhjemme er Casper M. Nielsen. I går kunne vi i vores korte nyt skrive, at stortalentet ønsker at uddanne sig til beslagsmed. En nyhed vi hentede fra CBsport.dk.
Casper M. Nielsen, der dagligt er ansat hos Kaj Jensen, tilhører Casper M. Nielsen en gruppe af landets største kusketalenter. I år er det blevet til 23 sejre.
I tillæg er det blevet til 625.450 kr. i 2023-sæsonen.
Vi har forsøgt at fange Casper M. Nielsen for en kommentar til denne skrivelse uden held. Vi kan derfor i stedet henvise til en tidligere udtalelse:
Travtræner står ikke lige for døren. I et interview med Travet.dk spurgte vi Casper M. Nielsen, som en trænerkarriere stod lige for døren eller om ambitionerne gik i en anden retning.

Modenhedsproces
“Jeg er ikke så gammel, og har ikke travlt. Det handler for mig om at blive ved med at udvikle og dygtiggøre mig. Det handler også om en modenhedsproces, inden man evt. tager springet fuldt ud, uddybede Casper M. Nielsen overfor Travet.dk ved den lejlighed.
Casper M. Nielsen, der i sin tid selv startede som staldmand hos Jan Dahlgaard i Skive via hans far Per “Fif” Nielsen, som selv har været ansat som staldmand for bla. Gordon Dahl.
Efter flere år hos Jan Dahlgaard skiftede Casper M. Nielsen til Kaj Jensen, da lysten til at gøre flere løb trak i det unge stortalent. Det har man givetvis ikke fortrudt, for det er kun gået en vej med kuskekarrieren.
Vi ville gerne have spurgt ind til om man fortsætter sit nuværende ansættelsesforhold samtidig med uddannelsen som beslagsmed, og om planerne indeholder færre køreture fremadrettet.
Fotos:
- Hesselborg Foto







