Explosive Matter forlader Danmark
På baggrund af den frygtelige hændelse hvor Niels Jørgen Jensen, Stutteri Shadow blev ilde tilredt, ønsker stutteriet ikke fortsat at have Explosive Matter opstaldet, skriver Opdrætterforeningen.
Opdrætterforeningen har forsøgt at finde en alternativ hingstestation i Danmark til Explosive Matter. Dette har, efter mange forespørgsler, ikke vist sig at være muligt.
Derfor forlader Explosive Matter snarest muligt Danmark. Ny destination er pt. ikke helt på plads, men hingstens ejer Handelsbolaget Explosive Matter arbejder nu for hurtigst muligt at finde et nyt sted til ham.
Ærgerligt for dansk avl, og ikke mindst for Niels Jørgen, som vi ønsker rigtig god bedring.
Opdrætterforeningen
Mikkel Stub.

Vi har tidligere fortalt
Niels Jørgen Jensen fra Stutteri Shadow døjer fortsat med eftervirkningerne fra overfaldet i julen, hvor avlshingsten Explosive Matter helt umotiveret skamferede hans arm. Det skete få dage efter at hingsten var ankommet til stalden.
Jensen ligger stadig på hospitalet, efter at hingsten bed ham juleaften. Bid som har krævet operation, og fortsat holder ham på sygehuset.
“Ja, det var Explosive Matter som bed mig. Det går stadig bedre med mig, men jeg er fortsat indlagt på sygehuset, siger den danske opdrætter.”
Hingsten skulle i år have været opstaldet på Stutteri Shadow, men sådan bliver det ikke. Jeg har givet ejerne besked om, at hingsten ikke kommer til at stå på stutteriet, og nu arbejdes der for en anden løsning.

Medførte en masse sludder på nettet
Niels Jørgen Jensen skamferet efter at være blevet angrebet af en hest. Det kunne Travet.dk bringe som det første medie. Angrebet er sidenhen blevet omtalt i Danmark og Norge.
Det var ikke vores mest informative artikel, da vores medie fangede opdrætteren på vej ind til sin undersøgelse på sygehuset. Derfor skrev vi også blot at den danske opdrætter var blevet overfaldet af en hest, og det med tanke på en opfølgende artikel efterfølgende.
Det nåede vi ikke, da vores artikel blev delt i diverse hestegrupper, og så var fanden ellers løs. En masse udokumenteret sludder blev fremført uden at have en eneste faktabaseret oplysning medførte.
Det er skammeligt at 16-årige gymnasieelever til voksne mennesker skal agere på noget de intet grundlag har for at udtale sig om. Det var ulækkert det der udspillede sig i de efterfølgende dage, og nu siger vi det, så disse mennesker kan forstå det – Hvor er det ubehageligt at se voksne mennesker udtale sig om et andet menneske, når man absolut ingen information har om forløbet.
Fotos af:
Hesselborg Foto.





