Familien Rudbeck har formået at vende bøtten
Efter to sæsoner, hvor stalden har været ramt af kontinuerlig sygdom og virus, har familien Rudbeck med Peter Rudbeck i spidsen formået at vende bøtten.
Sæson 2019 blev et år, hvor Peter Rudbeck ikke markerede sig som vanligt. Løbshestene rendte ind i virus en efter en, og det blev kun til tre sejre i sæsonen for Stutteri Hole In One.
Sæson 2020 blev bedre og især fjerdepladsen i svensk opdrætningsløb til Dowhatyoudodowell, var et lyspunkt i en sæson der indbragte fire sejre i sæsonen for Stutteri Hole In One.
I år, er familien Rudbeck igen tilbage i toppen af dansk travsport. I år, har sæsonen budt på sejre i Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix 2021 og det er blevet til sejr i Dansk Trav Kriterium.
Sæsonen har indbragt 1.401.452, hvilket er en fordobling af de seneste to sæsoners resultater.Det er blevet til ni sejre i 34 starter, hvilket giver en sejrsprocent på 26. Det er mere end en fordobling fra 2020 og 2021-sæsonerne, så på alle parametre er Stutteri Hole In One i år gået fremad.

Nye heste på vej
Årets resultater skal ses i lyset af, at Stutteri Hole In One i år blot har haft fem startende heste i form af:
- Dontpaytheferryman – 6 Starter i 2021
- Dowhatyoudodowell – 10 starter i 2021
- Fox On The Run – 9 Starter i 2021
- Howlingatthemoon – 6 Starter i 2021
- Hotspot – 2 Starter i 2021.11.06
Stalden tæller flere ustartede heste og blandt disse finder man de 2-årige Hangonsloopy (Dontpaytheferryman – No Sugar Please). Hesten er prøveløbsgodkendt.
Den 2-årige hoppe Hookedonafeeling (Maharajah – Anacott Steel), er ligeledes ustartet. Hoppen er lillesøster til millionærerne Bad Moon Rising og Therumoursaidfire.
De nuværende åringer Ibegyourpardon (S J´s Caviar – Anacott Steel) og Justlikejessejames (Cantab Hall – Nobodubeatsthebeat) er næste hold fra Stutteri Hole In One.
Fotos af Burt Seeger.







