Flot program i Skive
BioCirc Arena Skive står fra kl. 12.00 for lørdagens løb, og der er et interessant program i vente.
Skive-banen har allerede markeret sig fornemt i forhold til de toårige heste i 2023, hvor som bekendt Kungfufigthing indtil videre er alene på tronen.
Den er ikke til start i dag, men i en afdeling af 2-åringernes Efterårsserie, skal vi bl.a. møde Forest Jet, der senest var længe førende i et stort løb på svensk grund. Rent faktisk er samtlige fem deltagere trænet på hjemmebanen i Skive, så det høje sportslige niveau nærmest klæber sig til den lille bane i det nordvestjyske.
Birger Jørgensen sidder bag Forest Jet, og han kan få en fin lørdag i Skive, da han også sidder bag talentfulde Jackson La Marc, der er uden efter tredje sejr i træk.
Dertil kommer andre sejrsheste i form af Hugo Boss Shadow, Hendrix og Hardcore Diamond, og sammen med finalen i Skive Travs Amatørserie er der meget spændende på plakaten på lørdag.

Tæt i toppen
Birger Jørgensen er førende blandt kuskene med 22 sejre, mens Jeppe Juel indtager andenpladsen med 19 sejre. Rene Kjær har sat sig på tredjepladsen med 13 sejre.
Martin Andreasen indtager førstepladsen blandt banens amatører. Skive-amatøren står noteret for syv sejre, mens Kristian Juul indtager andenpladsen med fem sejre. Ruben Kristensen har på tredjepladsen fire sejre.
Hendrix topper blandt hestene med seks sejre, men både Hugo Boss Shadow og Gigants Hanne er lige efter med hver fem sejre. Det er intet afgjort her.
Et program til i dag findes på dette link.

Om Skive
BioCirc Arena er en travbane beliggende i den sydlige udkant af Skive.
Det var her at travhesten Tarok havde hjemmebane, ligesom dens træner Jørn Laursen i en årrække har haft stalde og hjemmebane i Skive.
En omgang: 950 meter
Bredde: ca. 20 meter
Opløb: 260 meter
Kørselsretning: Venstre om, mod uret
Dossering: Ja – 18%
Snorestart: 8 heste pr. volte (5+3)
Autostart: 8 heste i første række
Open Stretch: Ja
Fotos af
- Flemming Andersen
- Travet.dk.






