Forfatter med i anpartshest
Stald Kjærgården med René Kjær og Tina Ottosen i spidsen har samlet kendte mennesker i deres anpartsheste.
Det gælder også i den nu 8-årige anpartshest First Money Day, som er en af fem heste på René Kjærs daglige træningsliste.
Hesten gjorde første start i år i sidste weekend, hvor den startede på Charlottenlund Travbane med en femteplads til følge.
Det var en René Kjær, som sad i sulkyen bag hesten, der foreløbigt har gjort 59 starter i karrieren, hvor det er blevet til otte sejre.
First Money Day indledte sin karriere hos Aalborg-træneren Kaj Westergaard, inden at René Kjær overtog hesten.

Kendt forfatter med
Det er den kendte forfatter Sara Blædel, der ligesom skuespilleren Bjarne Henriksen, også er kommet med på holdet.
Hun skriver selv på sin egen Facebook-profil omkring tilgangen til anpartshesten, og også i forhold til hendes romaner.
“Jeg har elsket heste lige siden jeg var barn – men hele travverdenen, den har Ilka åbnet for mig. Da jeg skrev historien om Ilka fandt jeg ud af, at Ilkas far ikke var en man fandt på galopbanen, men på travbanen – og der fandt man faktisk også min morfar! Desværre nåede jeg aldrig at lære ham at kende, men han var en værre spiller, og jeg har lånt en del karaktertræk fra ham til Ilkas far. Og nu har travverdenen også fundet en indtruffen i mit eget liv, for her på billederne ser I First Money Day, den skønne travhest som jeg har fået part.”
Den nu 60-årige Sara Blædel har skrevet fire bøger i Ilka-triologien: Bedemandens datter, Ilkas arv, Den tredje søster og Ilka vender hjem.

Om René Kjær
Historien om René Kjær, der drømte om at blive landmand/maskinmester til i dag at være en af landets førende travkuske, er ganske unik. Det startede med ponysporten, og gik over Harald Lund. I dag kender hele trav-Danmark René Kjærs evner i en sulky.
René Kjær er ikke kun en dygtig kusk, men også en fremragende repræsentant for Dansk travsport. En god formidler og en dygtig kommunikator.
Når man siger René Kjær, må man også huske baglandet. Konen Tina Ottosen får det hele til at balancere i det daglige, og samtidig er René Kjærs bedre halvdel utrolig hestekyndig.
Tina Ottosen har haft mange fine sejrsheste gennem hænderne, og det er ikke en tilfældighed.
Fotos af
Burt Seeger
Les Kaner





