Frank og Preben Sørensen sælger
Følhoppen Maggie Kronos sælges grundet for mange følhopper.
Maggie Kronos er en italiensk hoppe fra 2006. Hun er selv efter Daguet Rapide og Armbro Countess.
I avlen er hun mor til svenskregistrerede Weco der har vundet tre af seks starter i Sverige. De tre sejre har indbragt 109.000 SEK.
Pris: 7.000 kr.
Kontakt Preben Sørensen på 40 98 62 44.
Været med i sporten siden 1967
Frank og Preben Sørensen har været en del af dansk travsport siden 1967 og er fortsat aktive. De to brødre medbringer intet mindre end seks heste til årets Derbyauktion på York.
»Min bror og jeg kom ind i travsporten fordi min far i 1967 syntes, at det kunne være sjovt at få et par heste. Vi fik to rideheste, og der gik ikke lang tid før vi skulle en tur på travbanen, fordi der var ridehesteløb. Vi tog bare derud for at kigge på galopløb, men vi blev bidt af travet,« erindrer Preben Sørensen.
I 1969 erhvervede familien den første traver og siden – efter en byttehandel – følhoppen Musse Grønhøj, som blev hjørnestenen i den første bølge af Kinnerup-opdrættet. Fra 1971 til 1987 blev Musse Grønhøj således mor til 14 Kinnerup-afkom.
Preben mener, at han stoppede med at køre løb allerede som 23-årig, mens Frank Sørensen som bekendt har holdt ved.
Et af landets største stutterier
Sammen med sin bror Preben Sørensen driver Frank Sørensen et af landets største stutterier, som har et meget internationalt snit, da de bruger hingste af mange forskellige nationaliteter i flere europæiske lande.
Foruden Derbyauktionen har Stutteriet de seneste år været repræsenteret ved Aalborg Auktionen (ikke i 2021), samt svenske og norske auktioner. De to brødre lever derfor ikke på skånekost.





