Godt nytår
På årets sidste dag, er det blevet tid til at kaste et tilbageblik på det snart forgangne år. Et år, som har stået i udviklingens tegn for vores medie.
Vi kan med stolthed i stemmen sige, at Travet.dk nu er landets mest fulgte travmedie. Travet.dk har kontinuerligt gennemgået en udvikling og trods Corona og en større udfordring for mange af landets virksomheder i 2021, har Travet.dk formået at klare sig helskinnet igennem.
I dag følges Travet.dk af mere end 14.000 personer på de sociale platforme, og det gør vores travmedie til det mest fulgte danske travmedie. Vi er stolte over vores position i dansk travsport, og at så mange mennesker har lyst til at følge vores travmedie.
Travet.dk har satset fuldt ud på danske nyheder samt tiltag som salgsmenuen m.m. Vi. på Travet.dk, vil også i 2022 tilstræbe os på, at kunne levere nyheder og baggrund fra ind- og udland. Vi øger fokus på det svenske og norske, da vi ønsker at udvikle vores travmedie kontinuerligt. Det er og bliver dog dansk travsport, der bliver vores hovedfokus.
Det kan i høj grad lade sig gøre på grund af vore trofaste annoncører, som skaber det økonomiske grundlag for at drive Travet.dk. Tak til annoncører, samarbejdspartnere og til jer læsere for 2021 og med ønsket om et godt og spændende 2022.
Udvikling og resultater
Udover de mange samarbejdspartnere, er salgsmenuen også en væsentlig del af Travet.dk. Vi forsøger med salgsmenuen at stille en platform til rådighed for travdanmark og i samme moment forsøger vi med en målrettet indsats, at skabe fokus omkring den enkelte hest.
Der har for andet år i træk været tæt på 100 salg via salgsmenuen på Travet.dk, og det er ikke kun med salg i Danmark. Der har også været salg til Sverige, Norge og Tyskland. I sammenligningens kunst gør det vores travmedie til det danske travmedie med flest formidlede heste og det med stor margen til landets øvrige medier med en salgsmenu.
Vi har i 2021 lavet en auktionsside, men grundet den massive konkurrence på netop auktionsområdet har vi holdt igen. Vi har dog lavet for vores medie en større investering i en auktionsmenu, så vi nu kan tilbyde en auktion eller muligheden for at benytte sig af salgsmenuen.
Denne redaktør er stolt og meget ydmyg omkring, at så mange mennesker kigger mod Travet.dk, når deres heste skal formidles. Vi har forsøgt at tænke i udvikling og servicering af travdanmark når det kommer til salgsmenuen.
Har taget vores kampe
Hvis man skal se tingene med kritiske øjne, så har vores medie også været gennem den offentlig vridemaskine af flere omgange. Det er aldrig rart, og især de personlige angreb, har været medvirkende til mange overvejelser.
Der er ingen tvivl om at tonen på de sociale medier er hård, men til tider kan man godt få fornemmelsen af, at det ikke handler om indhold, men mere handler om ens personlige holdning til skribenten.
I og med Travet.dk har fået flere og flere følgere, så er der også flere og flere holdninger til vores materiale. Det er umuligt at gøre alle tilfredse og det tilstræber vi egentlig heller ikke. Vi ønsker at drive et travmedie, hvor tingene bliver set på med neutrale, og seriøse briller. Det bestræber vi os dagligt på!
Hvis man skal have et nytårsønske omkring de sociale medier, så må det være et ønske om at man ser mere på indholdet end på manden bag skærmen. I år er det blevet til flere store overraskrifter på de sociale medier, og ingen af disse gange, har vi modtaget et spørgsmål omkring, hvordan tingene hænger sammen. I forbindelse med de offentlige skriverier, har vi for første gang i vores levetid, haft brug for at søge juridisk bistand.
En stor fornøjelse
Når denne redaktør ser tilbage på 2021, er jeg nødt til at rette fokus på alle de fantastiske mennesker i dansk travsport. Det er en fornøjelse at komme rundt på de danske baner og i år er det i højere grad en tidligere sket telefonisk grundet landets situation med Corona.
Travet.dk kan ikke drives uden de aktives deltagelse og der sættes umådelig stor pris på jer alle jer derude. Det gælder lige fra ponykusken, til opdrætteren, til hesteejeren og til den professionelle travtræner.
Vi kan ikke gøre det uden jer!
Et godt nytår ønskes i alle.







