Gabi Kyvsgård frataget sejren og 110.000 skr.
Gabi Gyvsgård hentede i går 110.000 skr. men nu har Svensk Travsport frataget Gabi Gyvsgård sejren. Det skriver det svenske medie Aftonbladet på deres hjemmeside.
Her skriver man:
Fredag eftermiddag besluttede Svensk Travsport at fratage Gabi Kyvsgård sejren i V86-1 og førstepræmien på 110.000 SEK. Sejren går nu til storfavoritten 11 Celiaz og Alessandro Gocciadoro
Beslutningen kan ikke appelleres.
“Svensk Travsport konstaterer, at hesten Gabi Kyvsgård har skiftet træner mellem registrering og start. Hesten var derfor ikke startberettiget, hvorfor hesten bør diskvalificeres fra at vinde præmien og efterfølgende heste på præmielisten rykkes op”, står der blandt andet at læse i Svensk Travsports afgørelse.
Læs dommernes afgørelse her.
Hesten Gabi Kyvsgård blev anmeldt til løb 3 på Tingsryd travbane den 12. juni 2024 med Bo Westergaard som træner. I løbet af løbsdagen blev hestens træner ændret til Nicklas Korfitsen. Hesten vandt løbet, og præmiesummen var på 110.000 svenske kroner.
Ifølge § 33 i de svenske travregler skal en hest diskvalificeres fra at vinde en præmie, hvis det inden for 30 dage efter løbets afholdelse konstateres, at hesten ikke var startberettiget.
I henhold til § 31 i de svenske travregler må en hest ikke skifte træner eller træningsliste i perioden mellem registrering og start.
Svensk Travsport konstaterer, at hesten Gabi Kyvsgård har skiftet træner mellem registrering og start. Hesten var derfor ikke startberettiget, hvorfor hesten skal diskvalificeres fra at vinde præmien og efterfølgende heste på præmielisten skal oprykkes.
Dom – Beslutning
Svensk Travsport har derfor besluttet at fratage Gabi Kyvsgård vinderpræmien på SEK 110.000.
Se det endelige resultat her.
Foto af Hesselborg Foto.







