Galla – Michelle Mønster på fornem liste
I aftes sikrede Michelle Mønster sin tredje titel som Årets Montéprofil i Danmark, og dermed kommer Skive-rytteren op på siden af to prominente navne i sporten.
De danske monteryttere holder højt internationalt niveau, og Michelle Mønster har i 2020 endnu engang bevist, at de danske ryttere kan gøre sig udenfor landets grænser.
Michelle Mønster formåede i 2020 at sejre på de største dage i både Stockholm og Oslo. Året bød på 14 sejre i 45 starter, mens sæsonindtjeningen lød på 190.635 kr.
Dermed red Michelle Mønster med en sejrsprocent på hele 31 i 2020 sæsonen.
I 2021 er det præcis 10 år siden Michelle Mønster første gang blev kåret som årets Montéprofil i Danmark. Det skete første gang i 2011 og sidenhen fulgte endnu en kåring i 2018.
De tre kåringer bringer Michelle Mønster op på tre titler, og det har kun tre andre navne formået.
De fire ryttere, der tidligere har været Årets Monteprofil i Danmark tre gange
- Michelle Mønster år 2011 – 2018 – 2020
- Christina Lindhardt år 2013 – 2014 – 2015
- Anette Uglebjerg år 2007 – 2010 – 2012
- Ellen Piltoft år 2003 – 2008 – 2009.
Michelle Mønster er født i 1994 og har fortsat mange år foran sig som rytter.
Der er dermed en reel mulighed for, at hun kan bringe sig alene i spidsen med flest kåringer indenfor de kommende år.




