Gordon Dahl er optimistisk
Gordon Dahl bringer fire heste ud fra eget træningskvarter, mens han også kører Gaby for Verner Kristiansen. Der venter således en travl formiddag for Aalborg-træneren, der driver en virksomhed med 25 heste på træningslisten.
Stalden hos Gordon Dahl står inden formiddagens væddeløb på Jydsk Væddeløbsbane, noteret for fem sejre i 19 starter. Det giver aktuelt en sejrsprocent på 26, og det er imponerende cifre.
Den bedste sæson foreløbig for den nuværende Aalborg-træner har utvivlsom været 2001, hvor Gordon Dahl gjorde noget af en bedrift.
Gordon Dahl trænede de tre første heste i mål i Dansk Trav Derby det år. Med Esterel Sunset, som vinder foran Eddie Skov og Esterel Sunset. For år tilbage var Gordon Dahl atter med fremme i løbet om det blå bånd, hvor det blev til sejr med Stutteri Disneys Dumbo.
Se hvad Gordon Dahl mener om dagens chancer
1 Løb nr. 7 Borups Viking fik overstået sæsondebuten vældig fint. Det er lidt de samme heste den er ude mod her. Med præstationen i sæsondebuten in mente er det helt klart en vinderchance. Er hesten gået frem med løbet senest? Den var også i god form, da den startede første gang, men eftersom hesten ikke havde været på banen inden sæsondebuten, vil han givet være gået frem (Gordon Dahl).
2 Løb 3 Golden Simon står med en stor vinderchance. Hesten har trænet godt. Den fik det sidste arbejde fredag formiddag og det var virkelig positivt. Og galoppen senest? Ifølge Birger blev hesten bange, da han lukkede skyklapperne ned. Jeg mener, at hesten havde vundet løbet uden galoppen. Uden at forklejne de andre føler jeg samtidig, at konkurrencen er lidt billigere end senest, så jeg er optimist (Gordon Dahl).
3 Løb 7 Gaby var uheldig senest. Vi sad i andet par udvendigt bag en træt konkurrent. Jeg ville ikke køre for tidligt, hvilket gjorde, at hun blev skovlet ned gennem feltet. Hun gik i mål med vattet i ørerne og masser af kræfter. Hun er ret godt gående, men har spor syv. Samtidig har nogle af de bedre konkurrenter gode spor, men jeg synes hun er en triochance (Gordon Dahl).
4 Løb 7 Gismo var senest meldt i voltestart og det var i hvert fald ingen succes. Han løb nærmest den anden vej, da de sagde kør, så han missede helt starten. Samtidig virkede han lidt svag og uoplagt på dagen, men der har ikke været fejl at finde. Han har trænet rigtig godt og var fin i det sidste arbejde i fredags. Han har dog fået et yderligt spor og de bedste konkurrenterne bedre spor, så det er vel en lille vinderchance og en god triochance (Gordon Dahl).
5 Løb 4 Giscours har jeg haft siden 18. februar. Hun har faktisk trænet rigtig godt og været stærk i træningen. Det er også en hest med et hårdt temperament deraf alle galopperne, men jeg føler, at hun har god form, så jeg tror hun er en triochance (Gordon Dahl).
Se alle trænerkommentarerne til løbsdagen på følgende link.





