Grand Circle 3 års Championat 2021 Consolation til Gateway Damgård
Preben Munch Kjærgaard og John Kirketerp investerede i 2019 i hingsten Gateway Damgård (Creatine), der blev formidlet ved Selected Sales auktionen på Nykøbing Falster.
Masiol Aps og Stald Sotto betalte således 110.000 kroner for den velafstammede traver, der er efter Creatine og Væsterbo Offwhite. Hoppen Væsterbo Offwhite er ligeledes mor til den tidligere Lunden hest Apollo Damgård med rekord 11 samt talentfulde Elvira Damgård.
I dag, kunne Nicklas Korfitsen køre først over målstregen bag Gateway Damgård i Grand Circle 3 års Championat 2021 Consolation. Det skete i et begivenhedsrigt væddeløb.
I oktober måned modtog Bo Westergaard Gateway Damgård.
Både Preben Munch Kjærgaard og John Kirketerp er dygtige erhvervsfolk, og begge gør i disse år en aktiv indsats for dansk travsport. De to herre er således begge bestyrelsesmedlemmer i Dansk Hestevæddeløb, hvor de forsøger at gøre en indsats for dansk travsport.
Løbet.
Michael Lønborg v ar hurtigst fra start bag staldens Gibbs, der formåede at svare Golden Stone i spidskampen. Morten Friis var dog ikke tilfreds med at sidde udvendigt, og forsøgte sig endnu engang mod fronten, som blev nået efter en 500 meters notering i 13 tempo.
Så troede man der ville falde ro på, men Michael Lønborg kom endnu engang frem, og så skiftede fronten igen. Michael Lønborg, forsøgte klogt at dæmpe tempoet, og det fik Nicklas Korfitsen til at sende Gateway Damgård fremad, og denne overtog føringen efter en 1000 meters notering på 1.15,2.
Det betød, at spilfavoritten Gandhi havnede som den første i andet spor, og i andet spor fik Gucci Line en perfekt rejse af Rene Jonassen. Der var på sidste langside angreb fra Gold Ripasso og i samme moment, var spilfavoritten træt.
Det gav i sidste sving angrebsplads til Michael Lønborg, som øjeblikkeligt trak Gibbs ud til angrebs. Det blev en ganske seværdig opløbsduel, hvor Nicklas Korfitsen og Gateway Damgård hele tiden kunne svare den udvendige Gibbs, som får pæne plusser i bogen efter dagens indsats. Løbets tredjeplads besatte Morten Friis og Golden Stone.
Vindertid: 1.15,8//2140 m. Auto
Ejer: Stald Sotto & Masiol ApS
Opdrætter: Kresten Andreasen
Træner: Bo Westergaard
Præmie: 25.000 kr.
Se løbet her.
Foto af Hesselborg Foto.





