Gunner Christiansen på tavlen
Gunner Christiansen fra Biersted nord for Aalborg fik i aftes en opdrættersejr i Norge.
Gunner Christiansen har været med i travsporten i en hel menneskealder og foruden at være en dygtig opdrætter, har manden fra Biersted også næse for en god forretning.
Gennem et helt menneskeliv – eller i hvert fald siden han fik sin første travhest som 16-årig – har travsporten været en fast bestanddel af hans liv.
Ens Snapshot har været fantastisk for dansk travsport, og dens afkom slog tidligt igennem. Heste som Politikken, Please Perfekt, Photo Gardenia og Princeton med flere satte baren højt for kommende afkom.
Sidenhen er et hav af fine afkom fulgt efter, og heste som Commit Boom Bay, Winston Sisa og Amulet har ligeledes kunne skrive derbysejre på visitkortet.

Bevis for den gode næse – Legendary Lover K
Legendary Lover K, der indledte sin karriere i USA, hvor han var en af tophestene i sin årgang og bl.a. vandt forsøg til The Hambletonian Stake, fortsatte karrieren i Europa, hvor han bl.a. blev den første danskejede- og trænede traver, der vandt den da gennemgående løbsserie, UET Grand Circuit i 2002.
Sammen med Knud Erik Ravn, var Gunner Christiansen taget til en hesteauktion i USA, og de havde snakket om, at hvis de fandt en hest, de kunne lide, så ville de købe den. Men det var ikke sådan helt bestemt på forhånd. Begge var enige om, at Legendary havde en god udstråling, et godt hoved og en god afstamning. Altså blev det den.
– Den kostede ikke ret meget. Den bette mand har også chancen for at få en god hest. Men det var mere eller mindre tilfældigt, at det lige blev dén hest. Det er lidt som et lotteri – og vi har fået en lottogevinst med udbetaling over flere år. Sådan beskriver Gunner Christiansen, hvordan det gik til, at en almindelig mand fra Biersted fik fingrene i en multimillionhest.
Legendary Lover K blev købt som åring i USA for blot 3.000 dollars tilbage i 1998. Det skete på Tattersails-auktionen i Kentucky.

Ravenna – Dobbelt millionær
Gunnar Christiansen er opdrætter af et hav af fine heste, og det er svært at fremhæve den ene frem for den anden. Den dobbelte danske millionær Ravenna, er et mange fine opdræt fra Gunner Christiansen.
Karrieren for Ravenna bød på 15 sejre i 95 starter, og karriereindtjeningen stoppede ved imponerende 2.597.372 kr. Det blev bla. Til sejr i Jydsk 3-årings Grand Prix.
Ravenna blev tredje i Dansk Trav Kriterium og sidenhen blev det til en femteplads i derbyet. Efter fireårssæsonen forlod hesten Thomas Fischer.
I aftes kunne Eirik Høitomt sejre på Jarlsberg bag danskopdrættede Falcon.

Gårsdagens sejr
Falcon fik 18.000 NOK for indsatsen.
Se sejren her.
Fotos af:
Burt Seeger
Travet.dk.




