Har Svendsen fået toptunet Hoof Beats Newport
Bent Svendsen tager fredag eftermiddag turen til Jydsk Væddeløbsbane, hvor man bla. starter staldens Hoof Beats Newport, der gør sin tredje start i regi Svendsen.
Hoof Beats Newport blev handlet i stalden hos Paul Hagoort tidligere på året Hoof Beats Newport kom til Danmark efter to sejre i seks starter, mens præmiekontoen sagde 55.928 kr.
I regi Bent Svendsen er det blevet til fjerde og en sjetteplads, så den 3-årige hoppe i dag står noteret for 60.128 kr. Den kommende fredag gælder det spor 9 i et kvalifikationsløb til Dansk Avlsløb for hopper.
Hoof Beats Newport har aktuelt vundet to af karrierens otte starter.
Leveret topresultater
Bent Svendsen har fejret størstedelen af sine triumfer med egentrænede heste, er det ikke mindst hans evner i en sulky, han er kendt for. Som selvstændig er det blevet til talrige storløbssejre – bl.a. Dansk Trav Derby og Dansk Hoppe Derby, tre sejre i Dansk Opdrætningsløb samt ikke mindst flere sejre i DM for Travtrænere (senest i 2019).
Bent Svendsen har flere gange udtalt sig om sin derbysejr med Good Gut D K
Good Guy D K og Bent Svendsen sejrede i 2003 i Dansk Trav Derby.
Af Kenn Erik Bech
Fra start til mål. Bent Svendsen ville til spids, og sådan var den klare taktik, da Derbyet i 2003 skulle køres.
-Jeg slipper ikke til nogen, udtalte Bent Svendsen til medierne dengang for 19 år siden. Good Guy var favorit sammen med Golden Photo FH, som Johnny Takter kørte ind som nummer 2, og også den tredje mest spillede i vinderspillet, Ginger Ale, med Axel Jacobsen, ”holdt sin totalisatorplacering” og blev 3.
Dansk Trav Derby 2022 nærmer sig, endnu engang skal travsportens mest fornemme laurbærkrans og blå bånd uddeles. De 4-årige G-heste afvikler deres årgangsderby. Søndag den 28.august ved 17-tiden vi hvilken hest – og dens kusk, træner, opdrætter, staldmand og ejer, der for evigt skal indskrive sig i sportens historiske annaler. Dagen før afvikles Dansk Hoppe Derby, hvor vinderen af det efterhånden også højt estimerede løb skal fejres, et løb, der havde premiere i 1981, mens vores danske Derby første gang afvikles i 1898.
Skive her og der
Historien om Good Guy starter i Skive, Bent Svendsens hjemmebane, hvor banens tidligere formand, Thorkild Honum, producerede en masse gode ”Guy-heste”.
Good Guy var en af dem, faldet efter Honums egen gode Pay Dirt-hoppe, Olympia Guy, og med S J’s Photo som far. Good Guy var i træning og oplæring hos Gordon Dahl, og her så Bent Svendsen den.
Kontakten havde han i forvejen til Morgan Svensson i Sverige, som bl.a. var ejer af Sorte Steensgård, den måske bedst hest i den årgang, i hvert fald en fin nummer 2 i Derbyet i 1994 for Bent Svendsen efter Steen Juuls Skalflex.
Så Svendsen og Svensson ville forsøge sig med et nyt Derbyemne. Good Guy kom dog efter salget til den svenske ejer i træning hos Petri Puro i Halmstad, men forud for Kriteriet i 2002 kom Good Guy D K tilbage til Bent Svendsen. Parret fik straks succes, og blev nummer 2 i de treåriges største løb, Kriteriet, efter Knud Mønsters Giant Flamingo, træner var her Jan Friis, – og med den store favorit, Golden Radio/Pauli Andersen på 3.pladsen.
Egen halm gjorde måske udslaget
Tilbage til træning i Sverige var resultaterne nu ikke prangende for den gode Good Guy, men så fik Svendsen fra Skive igen overdraget ansvaret for træningen omkring juli måned 2003, og så kom de gode resultaterne snart igen.
Sejren i Derbyet på 1,17,0 gav 415.000 r. i førstepræmie. Bent Svendsen fik endelig sin Derbysejr. Hesten døjede i ny og næ med halsproblemer og allergi. Bent Svendsen havde luret det, og derfor tog han sin egen halm med til både Derbyprøven og selve Derbyet i Charlottenlund.
-Det gjorde udslaget, lød det fra ”Turbo-Svendsen” dengang.
Good Guy døde i 2009. Den fik i 2005 en helbror, New Photo Guy, der også gjorde det supergodt, 1,3 mio. kr. i totalpræmiesum og rekord som bedst 1,12,2a.
Ifølge trav.dk endte slutresultatet på Good Guy DK med en indtjening på 1.533.794 kr., og en bedste rekord på 11,9a.
Foto Flemming Andersen.







