Helene Gravesen – Vi har aldrig satset så hårdt før
Stutteri Spring og Stald Tårs har i år satset som aldrig før. Det fortæller Helene Gravesen, da Travet.dk kontakter den jyske opdrætter tirsdag morgen.
– Vi har blot en løbshest i Confusion Tårs (Trophy Catch). Hun var vundet fem løb i år og rundet 120.000 kroner i sæsonindtjening. Den nuværende plan er, at hun skal starte på over vinteren, og hun bestemmer selv, hvornår hun vil sige stop.

Store investeringer
Vi har fortsat Trophy Catch gående herhjemme, og han er efterhånden blevet 20 år. Vi har ikke gjort så meget i at markedsføre ham i år, men hans afkom gør fortsat god reklame for sig selv, og det er vi meget tilfredse med. Vi fortsætter i den forbindelse også næste år som bannerannoncør på dit medie.
I år har vi investeret i dyre hingste, og det er den største satsning nogensinde. Vi har brugt Readly Express, Donato Hanover, Fourth Dimension med mere, uddyber Helene Gravesen.
Drægtige hopper hos Stutteri Spring og Stald Tårs i 2020.
Pine Elegance drægtig ved Readly Express. Det bliver første afkom efter Pine Elegance, og det glæder vi os til. Pine Elegance er ud af samme moderlinje som Viking Kronos ligesom Readly Express, altså linjeavl på moderlinen.
Gehör drægtig ved Donato Hanover. Gehör har tre startende afkom, som har tjent 1,2 million og vundet 20. sejre.
Precious Spring drægtig ved Fourth Dimension. Precious Spring linjeavlet på Tibur, hun er søster til Semiramis (SE) 1.12,3a SEK 1,667,000
Promise Spring drægtig ved Trophy Catch. Promise Spring vandt 29 sejre i karrieren. Første afkom er Go On Spring, som er solgt til familien Kaas, som havde Promise Spring som løbshest. Go On Spring træner godt og forventes til start som 3 åring.
Tinita Tårs drægtig ved Donato Hanover. Tinita Tårs tjente 266 700 kr. – Rekord 1.14,5.
Sizzling drægtig ved Broadway Hall. Son Of Sizzling er Sizzlings første afkom. Son Of Sizzling har vundet 4 løb og tre 2. pladser i 9 starter. Rekord, 13,5 – 1900 m.

Glad for, at Nicole købte hesten
Bjarne Sørensen og Helene Gravesen er opdrætter af norske Catch The Day (Trophy Catch), som blev formidlet gennem Travet.dk. Catch The Day står aktuelt noteret for 11 sejre i karrieren.
– Vi har med stor glæde fulgt hesten hos Nicole, og vi er meget glade for, at netop hun købte ham. Vi kan se, at han starter igen på fredag, afrunder Helene Gravesen.
[useful_banner_manager banners=11 count=1]







