Henvendelse til Dansk Hestevæddeløb: Opfølgning på spørgsmål om travskoler
Henvendelse til Dansk Hestevæddeløb: Opfølgning på spørgsmål om travskoler.
I forbindelse med Peter Rasmussens blogindlæg er der opstået en række spørgsmål, som blandt andet er blevet rejst på vores Facebook-side, hvor debatten har været livlig og engageret. Et af de skriv kommer fra Søren Aaen, der opfordrer de tre danske travmedier til at undersøge sagen nærmere. Han skriver blandt andet:
“I 2022 og 2023 er der brugt henholdsvis 4.650.000 og 4.829.000 til noget, det defineres som “Ungdom” i DTGU’s regnskab.
Det må være en journalistisk opgave at grave lidt i, hvad det dækker over, hvor meget hver enkelt bane får i tilskud til drift af travskoler, hvordan banerne belønnes i forhold til deres engagement og resultater for travskolen – hvor mange medlemmer og hvor mange tidligere travskoleelever får licens. Spørgsmålene er naturligvis mange flere, hvis man vil.
Basis er til lidt rigtig journalistik for de tre førende danske travmedier.”
Vores tilgang til journalistik
Hos Travet.dk er det vores klare ambition at levere journalistik, der er grundig, faktabaseret og gennemarbejdet. Vi lægger stor vægt på at undersøge de oplysninger, vi modtager, og på at søge svar de rette steder, når vi ikke selv ligger inde med dem.
Dette indebærer blandt andet henvendelser til myndigheder, organisationer og relevante aktører som Dansk Hestevæddeløb.
Vi bruger betydelige ressourcer på at sikre, at de informationer, vi videreformidler i vores artikler, er korrekte. Journalistisk arbejde handler ikke blot om at skrive en artikel på 400 ord – det indebærer en omfattende proces, der ofte ikke er synlig for læserne. Vores mål er at drive et nyhedsmedie, hvor der er en klar rød tråd, og hvor ordentlighed og neutralitet er i højsædet.
Vi tager derfor ikke parti i enkeltsager, men fokuserer på at levere fakta og skabe gennemsigtighed.
Status på opfølgningen
De spørgsmål, der er blevet rejst i Peter Rasmussens blogindlæg og på vores Facebook-side, er blevet sendt videre til Dansk Hestevæddeløb.
Vi har specifikt rettet henvendelse til Pål M. Tung, Claus Juncker og Nanna Køhler med en anmodning om skriftlige svar på vores spørgsmål. Onsdag formiddag modtog vi en mail fra Pål M. Tung, der bekræftede, at Dansk Hestevæddeløb er villige til at stille op og besvare vores spørgsmål.
Det ser vi frem til at modtage.
Fotos af:
- Ole Hindby
- Jesper Elbæk
[useful_banner_manager banners=32 count=1]
‘






