23 jun2026

Heste og varme

Heste og varme:

Når sommeren bliver en udfordring

Sommeren bringer lange dage, solskin og travlhed på landets baner og stutterier. Men med varmen følger også en risiko, som hesteejere og trænere må tage alvorligt: overophedning

. Heste er store dyr med relativt lille kropsoverflade i forhold til deres masse, og deres primære kølemetode er svedning. Det gør dem sårbare i varmt og fugtigt vejr, hvor fordampningen fra huden ikke fungerer optimalt.

En god forståelse af, hvordan heste reagerer på varme, hvilke tegn man skal være opmærksom på, og hvilke forebyggende tiltag der virker, kan være forskellen mellem trivsel og alvorlig sygdom. I de kommende dage er der lovet op til 35 graders varme nogle steder i Danmark.

Kroppens varmeregulering

Heste regulerer deres temperatur gennem sved og øget respiration. Når sveden fordamper, fjernes varme fra kroppen, men processen er afhængig af luftfugtigheden. Jo højere fugtighed, desto dårligere fordampning og dermed ringere køling. Pelsens tykkelse, kondition, alder og eventuelle sygdomme spiller også en rolle. Heste med tyk vinterpels, overvægt eller nedsat kondition har sværere ved at afgive varme. Den normale kropstemperatur ligger omkring 37,5–38,5 °C, og vedvarende temperaturer over 40 °C er kritiske.

Tegn på varmebelastning

Tidlige tegn på overophedning er hurtig vejrtrækning, forhøjet puls, kraftig sveden og nedsat præstationsevne. Hesten kan virke uoplagt, miste appetitten eller blive langsommere under arbejde. Ved mere alvorlig varmebelastning ses svaghed, ukoordineret gang, kramper, desorientering eller kollaps. Dehydrering viser sig ved tør mund, nedsat hudelasticitet, indsunken øjne og mørk urin. Hvis hesten bliver sløv eller viser neurologiske symptomer, er det akut og kræver dyrlægehjælp.

Førstehjælp ved overophedning

Ved mistanke om varmebelastning skal man handle hurtigt:

Stop aktiviteten og flyt hesten til skygge eller et køligt, ventileret sted.
Fjern sadel eller udstyr for at øge luftcirkulationen.
Køl med koldt vand over hals, bryst, bug og indersiden af benene. Vandet skal have lov at fordampe mellem påfyldninger.
Tilbyd små mængder vand ofte i stedet for store mængder på én gang.
Kontakt dyrlægen ved høj temperatur, kollaps eller manglende bedring efter 20–30 minutter.

Forebyggelse i dagligdagen

Forebyggelse er langt mere effektivt end behandling. Planlæg træning og arbejde til de kølige timer om morgenen eller aftenen, og undgå intens træning midt på dagen. Sørg for konstant adgang til rent, køligt vand og tilbyd elektrolytter til heste, der sveder meget. Gradvis tilvænning til varme over 1–2 uger øger hestens tolerance.

I stalden er ventilation og skygge afgørende. Brug ventilatorer i stalde uden naturlig gennemstrømning, og sørg for, at foldene har tilstrækkelig skygge. Overvej at klippe tyk pels hos aktive heste for at forbedre varmeafgivelsen. Juster foderet: proteinrigt foder øger varmeproduktionen ved fordøjelse, så i varme perioder kan det være hensigtsmæssigt at reducere proteinindholdet og i stedet give mere fordøjeligt foder og eventuelt øge fedt som energikilde.

Transport og konkurrencer

Transport og stævner kræver særlig planlægning. Transporter heste i køligere perioder, sørg for god ventilation i traileren og hold pauser ved længere ture, så hesten kan drikke og køle ned. Ved konkurrencer skal man være ekstra opmærksom på opvarmning og nedkøling: undgå at overophede hesten før start, og sørg for effektiv nedkøling efter indsats. Hav altid en plan for, hvordan man hurtigt kan få hesten i skygge og køle den ned, hvis vejret skifter.

Hvornår kontakte dyrlægen

Kontakt dyrlægen ved tegn på alvorlig overophedning: meget høj temperatur, kollaps, kramper, vedvarende hurtig puls eller vejrtrækning, blodig eller mørk urin, eller hvis hesten ikke responderer på førstehjælp. Dyrlægen kan vurdere væskestatus, give væskebehandling og behandle eventuelle komplikationer som nyrepåvirkning eller muskelskade.

Afsluttende bemærkninger

Varmestress hos heste er ofte forebyggeligt med opmærksomhed, planlægning og hurtig handling. Kend din hests normale adfærd og vitale værdier, tilpas arbejde efter vejrforholdene, og sørg for gode staldforhold og adgang til vand.

Tidlig indsats ved tegn på overophedning redder ofte situationen, og ved tvivl er det altid bedre at søge professionel hjælp. Med de rette vaner kan både hest og rytter få en sikker og behagelig sommer.

Note: Denne skrivelse er udarbejdet ud fra tilsendt materiale samt materiale sendt fra DH for år tilbage.

Fotos af

Travet.dk.

2 banner dansk revision skive